Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
iidibekieadl.
36 Om Morgee Skribentere Cap.11.
hedenske, men og christelige Tider. Alt det, som blev optegnet, gik derfor for-
nemlnelig ud paa disse Sager; dertil sigtede deres Viser og Malninger. Andre
Ting vare kun Bisager. Endskiont Landet i den Tid var dyrket og det, saavidt
som kan spores , med temmelig Flid , endskient andre Handteringer vare og fore-
tagne , var dette ikke Adelens Ære , men kun Bondernes og de ringestes Tieneste,
eller og en og anden besynderlig Matth Forretning: ·Faae Skrifter vare der, og
disse ringe Viser vare kuns efter Rationens Smag. Om der end havde været en
lærd Mand i Landet , der havde havt Lyst at beskrive andre Ting Landet vedkom-
mende, havde det neppe blevet anseet for andet , end et unyttige Pedanteriez men
da der ingen var, havde de i den Sag ingen at belee. Imidlertid blev Landet ube-
kiendt, og giver Anledning til Eftertanke i adskillige Ting , som ikke vel kan asgiso-
res, saasom: Om Landet i den Tid har været mere eller mindre frugtbart? Naar
der efter-tænkes den liden Tilfersel, de mange Jndbyggere , adskillige ode Tomteri
Fieldene og Nord i Landet, skulle lnan troe, at det har været mere frugtbart ; og om-
endskiont Tiderile vare saa tarvelige , at der fortælles om Kottg Sigurd Sjir, at da
han horte, at Kongen iViigcn maatte for Armod sælge en af sine Gaarde, sagde
han: Det kan ikke andet være, thi hatt vil have et rsogetSvinehoved hver Dag
paa sit Bord; men jeg lader mig noie med et hver S-ondag, og det mener jeg at
jeg skal kunde holde ud; saa maatte der dog tæres en stor Deel af Landetti Produtter,
thi om et og andet Kornskib blev revet, slog det dog ikke til , uden Landet-3 egen
Vext var desbedre» Om Folkemængden og Landets Bebyggelse da imod nu, er
og et Spsorsmaal? Der var ofte mange krigendePartier, der skede store Nederlag
og dog var der Folk nok. Et andet Sporsmaal er om Landets naturlige Tilstand?
om der ikke nu er meget fast Land, hvor der da vare Øer, eller laae under Van-
det? Hvordan Elima da var? efter mangeSpor, som sees efter Frugtbarhed paa
hoiere Steder, end de som nu dyrkes.— I hvorom alting er , er dog dette vist,
at Landet er bleven ubekiendt, fordi ingeti derom har skrevet. Dette horer nu
egentlig til den forste Tid, forend islandske Skribentere begyndte heri at bryde
Isen. Ville man nu giore sin Slutning saaledes: at Landet blev silde bebygget,
fordi det er silde beskreven, tager man Feil ; thi saa snart Landet nævnes, end og
fra Nors Tid af, høres der tillige , at det har været temmelig bebygget, at der
boede Herreknaknd , Kiemper og Herskaber , som kunde comlnandere ud en Hob
Bonder og Tienere, hvilke ikke vare tilgroede paa en Dag. De boede og ikke i
et Land, som as sig selv var villigt at bære nyttige Frugter, men det maatte med
Flid og Arbeide dyrked, hvilket ogsaa tog sin Tid, inden det kunde bringes saavidt,
at mange Folk kunde leve deraf ; og om end Jagt og Fiske-tie var en stor Deel af
F-odett, var dett dog ikke den eeneste, thi saa snart der i Historierne taies om Lan-
det og Indbyggere, hores ogsaa Agerdyrkning - .
Hvor længe det har varet , at Norge var saa godt som aldeles ubekiendt,
er uvist. Naar man egentlig vil tale om Landet, og hvad der henhører til dets
naturlige og geographiske Beskaffenhed, har det varet længe. Judbyggerne bleve
vel bekjendte lidt tilforn, hvilket de maa takke deres gode Nerver sor; men Landet
har været ubekiendt længe, saa at da Resgtet om Judbyggerne strakte sig ud, end og
temmelig langt fra Fædrenelandet, var Landet enten intet, eller lidt bekietizdtLz
Jo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
