Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
heller ikke
Indbygger-
ne.
’4·o Om Notges Skribentere· k » cap« 11.
dertil. Hertil kommer Forskieleu imellem Fiorder og Havsidew imelleni bebyggede
Dale og andre jevcie Egne, som have mindre Skjul. Det er derfor ikke underligt,
at Fremmedes Underretninger falder urigtige,snaar hele Norge skal beskrives, da
neppe en Provints deraf er rigtig bekiendt. «
· Den andeti betydelige Vanskelighed , der meder Fremmede i deres Befri-
velse,. kommer deraf, at det ikke ret kiende Judbyggerne Det er ikke rare, at
mange Landes Indbyggere tillægges visse Egenskaber, eller visse Lyder og Dyder,
som de ikke forskylde. Sandt nok er det, at ofte bliver visse Laster eller Dyder
en Modei et Land eller-i et Distritt, og et besynderligt Begreb eller-Mening hol-
des fast og forplantes fra een til-anden. Saaledes findes Distritter, hvor Tyve-
rie er ikke regnet fortnoget ," saasotn ude ved Havsiden-,. hvor Skibsvrag falder, reg-
nes det ikke engangsom Tyverie , at tage hvad der ligger sor Haanden , omend-
skiesntEiermanden staaer hos; det kaldes kun at rappe, ligesom der kunde være no-
gen Forskiel paa, at bryde ind i en anden Mands Hiis og stiele der, og at" bryde
ind i et Skib eller Tælt. Meli Sagen bestaaer allene i det samme , som ellers med
Urigtighed fortælles om Ræven, at han stjæler ikkeLam isit Naboskai8, men spa-
rer dem ikke hvor han er fremmed.4 Paa samme Maade kan og en og anden-Dyd
blive forplatitet. Det regnes paa mange Steder , i sæt i Oplandene, for en Pligt
at tage imod Fremmede, og ikke allene at huse dem , men efter Formue at gi-es-re vel
imod dem udenVccderlag En og anden saadati Skik kan være kommet i Brug
paa somme Steder,-smen naar Beskrivelser giesres af Fremmede, vide de ikke, hvad
der er almindeligt , og burde være antegnetz men efter Kundskab om etog andet
Hus giseres der almindelige Slutninger. Saaledes er det ikke rare, ’at fordi en
har som Reisende indtruffeti et betygtet Hus-, maa et helt Lands Fruentimmer be-
beskyldes i en Sag, som de ikke ere mere skyldige i end i andre Lande; ja tverti-
mod kan det og hende, at en Reisende rammer ind, hvor Husfolkene ere fromme
og dydige, og mange onde Naboer skal uforskyldt have Deel i samme gode Rygte;
ofte tresser det, at Fremmede gribe an en Sag , som de ikke .forstaae, hvorledes
den er i sig selv. Her kaii til Exempel anfores allene dette om det gamle- norske
Hererie: Det har været ligesom en afgiort Sag , at Bedemænd forstoede denne
Kimst, og det allerforunderligste er , at dele ene Naboe tiltroede den anden det, og
syntes daglig at see Presver af Hexeriet. At de norske Folk herfor har været be-
skyldte af Fremmede , bliver ikke saa underligt, naar Sagen fra Grunden as be-
tragtes. Odin kom her ind i de nordiske Lalide med en Sværm Folk. Hati havde
ikke Magt nok at underlægge sig Landet, derfor maatte Kunsten for en Dag. J
de Tider havde kloge Hovedet merket, at den hedenske Almue vels kunde holdes i
Tomme ved Overtroe. Saadan en Mand, som selv ikke kiendte Gud , tog det
ikkeiBetcenkning, at giore sig til en Bedrager. Alniuem som var enfoldig, var
let at sætte en Voxncrse paa. Odin kom da frem som en levende Helgene eller Pro-
phet i Norden. Skulle han nu have noget for andre, maatte det være i overna-
turlige Ting, thi idet naturlige fandt han Ligen1ænd. Haxi indbildte Folket , at
han kunde sorvende Naturen; de troede, og Lærdommen blev forplantet. I de he-
denske Tider var dette ikke regnet for Ugudelighed, men for Gudfrygtighed, og et
Stykke af Troens Lærdotii. Saa snart Christendommenkom ind, blev det ikke
Viist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
