Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52 OmNorges Skribentere. Cap.11:
Dette har Torfaeus allerbesr merket , og derfore deler disse Stigen- ind i visse
Glasset-, nemlig: Den første har adskillige Fabler, dog saaledes , at de gamle
Skikke og Religiolt tillige dermed oplyses , og endskiont «de« istoriskeBeretninger
deri ere ikke indrettede efter en vis Orden, er der dog meget ««sa«’ Ederiblantz til Erem-
pel derpaa anfores den islandske Edda, Vilhialmo Siodis SZga, Hava Maal.
- Til den andett Classe henhører lystige Historier, som allene ere««opfundne til Tids-
fordriv, saadanne som Bardar Saga Snæfeils-Aß, Krokarefs Sager, Btca
Saga. Til denne samme Classe hsorer og de, som ere uden al Menittg og Forstand,
saasom Jons Saga Leikara, Sueins Rimur Muks Sonar, Magmts Jarls
Saga og flere, hvoraf 12 opregnes-. Til den tredie Classe attforer han saadantte
Historier, som have sin Oprindelse af en rigtig Grund, men ere indmcengede med·
saadan Digt, hvorfra det rigtige neppe kan udsoges; saadanne ere: Thorsteins
Saga Wikings Sonar, Omarodds Saga, Ragnars Saga Lodbrokar,
Gautriks og Rolfo Saga, Bosa og Serratids Sagaz andre i denne Classe ere
saaledes skikkede, at Fabelelt lettere kan sees , saasom: stole Saga Krake,
Olafo Saga Treggvasonar, Olafs Saga Helga I den sierde Classe maae
de staae, der ere authentike Skribentere, og fortæller saadant , som enten tilforn er
passerer, eller og ideres egen Tid; af disse skal nogle her neden under anfores.
thorvel nu den sierde Classe er den beste, indlober der ogsaa et og andet aabent-
bare Snak, hvorfra ikke engang den gode Snorre kan frltages. Derover er det
og, at de ofte maae passere igiennem skarpe Eritiqver, saa at Leibnitz in epjikola
novjs ljterariis m31«is Balthjcj anno 1699. menc Auguik. inferta siger: » Melt
·,,·da disse Søgnr ere meget nye, og fulde af Fabler og Drsomme, og kommer hel-
,, ler ikke overeens med saxo, holder jeg for, at man kan kun giore lidt Væseit af
,, dem i de gamle nordiskeHistorier. « Men endskiont Leibnitz er falden paa denne
Mening, har han dog imod sig store Mænd, og i strr har sperlitig just i samme
Actis svaret herpaa: ,- at det er alt for brave Skrifter dertil , at de skulle regnes
» iblant Drømme og Fabler, men nogle af dem har dette fælles med de græske,
,,romerske, gamle tydske, ja alle gamle lgis’torier, at de ere ikke uden Fabler. ·-
Han tildsommer dem derfor Prisen for de omerske og Græsse, fordi de ere mere
simple og uskyldige, og Fabelelt lader sig strax see. Alt dette har og sin Rigtighed,
naar man vil giore Forfkiel imellem Sagerne , og ikke fra een dømme til en an-
den, allene fordi alt bærer Navn af Sagurz thi fordi man sinder en Landnama
og et oiensynligt rigtigt Skrift , bor ikke strax dommes det samme om Harallds
Saga sringsbanaz og fordi det er aabenbare tilsyne, at Konrads Saga Keg-
fkera Sonar er allene Sladder, kan dog med ligesaa liden Ret dommes det samme
om andre rigtige , som Albercj Magni Skrifter at være Snaus, fordi der rigtigt
nok findes noget vemmeligt Ton, der under samme Navnet udgivet. Njcolatxs
« Kragius legger derfore den Ære paa de islandske Skrifteri sit drev til Arngrim
Jonas, At han siger: »Vi har alle det Haab, at der er intet vissere og rigtigere
,, i den gamle Historie, end det som findes hos eder, efter det Vidnesbyrd, som
» saxo derom har aflagt. « Dette skriver han just til en lærd Jslakndetn Disse
gamle islandske Manuscripter laae lange forvarede i deres eget Land, hvor de bleve
bevarede og sammensamlede paa visse Steder ligesom i Bibliotheker og Archtheri
’ l
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
