Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66 Om Rorges Skribentere. cap.11.
og man veed, hvilke Braadder Opdragelsen og Ammestuer efterlader hos Folk,
endog ibedre og forstandigere Tider. Man finder ellers i Skriftet , at Autor glem-
mer ikke, hvor det kan indføres, at legge Pris paa Jslænderne, og at sockccue
baade deres Bedrifter og forstandige Opførsel ved mange Leiligheder. Dette an-
føres ikkesor at giøre Skrifter eller Autor mistænke, men for at vise , at snorre
havde dette fælles med andre , at han gierne vilde legge al Ære paa sit Fødested og
sine Landsmænd ( . -
. . »–«Vil man ellers vide, hvorledes Autor har samlet sin Historie, saa giver
han det selv tilkiende i sin Fortale, naar han skriver: » at han deels har hm Un-
.,- derretninger fra andre kloge Folk, deels har læst sig nogle til af det, som allerede
,, var optegnet, og til deels har grundetdet paa de gamle Viser eller Vers sokn
,. derom vare gjorde-,« Amors første Hielpemidler til sin Historie har været
rigtig forfattede Skrifter , nemlig fra de hans Forgcengere , som allerede ere
nævnede, hvoriblant Are Præst endog i hans Historie citeres Og saavik man
veed, at Ares rette fuldkomne Historie har været til, omendskiont den nu savnes,
er det venteligt, at Snorre har vel spurgt den tilRaadz allerhelsts de smaae Schcdu·
lac, som vi nu have tilovers deraf , vare ikkun lidt at beraabe sig paa. Dette er
nu den første Grund-, hvorpaa vores snorre har bygget sin gamle Historie og
Underretninger.
Det andet, hvorpaa han har grundet dem , ere de saa kaldede stasitgm
Disse maae man vel kalde det samme som gamle Traditioner eller Fortelcelsek, hvor-
ved de mister enstor Deel af deres Paalidelighed· Men der maae dog giøres For-
stiel imelleln Traditioner. Men-ti har Exempler nok paa, at Traditioner er ikkun
det elendigste Miskmask, sont kan ophittes, allerhelst naar der kommer Overtroe og
Religionssager ind imellem , og naar de samme vandrer igiennem mange Aldre,
hvor de idelig som alt Rygte voxer paa Veien og faaer nyt Tillæg. De Fraszgsx
derimod, som Are grunder sin-Historie paa , kan man sinde allerbeste Rimelighed
i, thi de henhørte allene til en Tid af et par hundrede Aar, og havde han dem af
gamle Folk, saa at der var ikke mange Aldre gaaet forbi, fra det første Jsland blev
bebygget, og til den Tid. Omendskivnt et og andet kan være forglemt, kait man
dog være sikker i det som er anført , hvilket er Hovedsagen. Her i denne Tid blev·e
alle Frasagn af Are fornyede ,- og maae altsaa ikke regnes fra den fvrste Tid, som
- Jslatid blev bebygget for 8n01r8, men fra»den Tid Are døde. Naar man nu see-
ter , at Traditionerne vare af Are samlede indtil 1 148, da han døde, og man veed,
at snorre sturlefon blev ihielslagen knapt 100 Aar derefter, er det jo museligt , at
snorre kan have talt med dem, som havde seet Are Præst, og at vee kunde ikke
altsaa indsnige sig saa mange falske Traditionen uden det maatte være af de Slags,
der vare Hovedsagen uvedkommende , men vare regnede for Blomster , efter Tider-
dernes Smag. Heraf sees da , at man har»ingett Fsezie at holde disse Underretnin-
ger mere mit-tænkte end alle andre gamle Historier, Ja endog tildeels mindre , thi
just den Maade , man finder de ældste anført paa, viser, at den rette Sandhed er
ikke krydet med mange Tillæg. Det er nok enhver bekiendt, at i alle Lande gaaer
en Hob Historier fra de gamle Tider af, allerhelst hvor der feiler rigtige Skrifter-.
Tjdensoralidrer vist nok mange Ting i Sandhedenzdog behøves. der lang Tid til
. » at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
