Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cap.ll. Oin Rorges Skribentere. 81
begges Kunst skulle paa det nøieste eramineres, er det uvist, hvem der skulle tild-øm-
mes Prisen, efterdi det er lettere at forsatte en fri Historie, hvor ingen seer paa-Fin-
grene, end at giere tvungne Forklaringer specieuse, hvor man har Øine nok om
sig. Foruden disse to Meninger , at vort gamle Norge skulle have faaet Jndbyg-
gere deels af Japhets Afkoni , deels fra Ulysses og hans Følge , anfører han ogsaa
den Mening, at nogle as de uddrevne Cananiter kunde ogsaa have tomt hen til de
norske Lande. Han anfører ogsaa Historieti om Prinzesse scota , Phataos Daar-
ter as Ægypten, som i Mosis Tid gav Skotland Navtiz fra hvilken han og hol-
der for , at nogle norske Jndbyggere kunde nedstamme. Det sidste af dette Prooesf
mjo er Jndbyggernes moralske Bestrivelse, hvilken man forud kan vente god as en
Rormand, allerhelst Fremmede ved gode Charakterer legger Plan til Beskrivelseti.
Naar Autor kommer til Skrifter selv, inddeler han det i tvende Dele;
hvoraf den 1 ste Part begynder fra Rov, første Nortsiges Konge, indtil Kong
HaraldHaarfager. Denne Parter det, som er inddeelt i de 7 Capitler, som
iden første Fortale ere opregnede. I Skrifter selv giores der en Forandring i
Tiderne , som der epitomeresz saaledes fører f. E. det 1ste Cap. denne Titel :
Om de første Kongers Familie, som sra Thore udregnesz hvori Autor taler noget
om den gamle Afguds Dyrkelse , førend han kommer til Nors Bedrister og hans
Families Udbredelse. Slægteregisteret begynder han fra Fornjot, Konge iFin-
land og Quenland udi Jotland, deri har han ordentligeTabeller, som ere med
Flid og Umage samlede: J det 2det Cap. seer man Odjns Slægteregister, dog ik-,
kun i nogle faa Led, indtil der begynder nye Stammer som have sat sig i»Anseelse·
Ellers viser Autor, hvor vanskelige de ere at samle, formedelst Confusionen i Hi-
storierne: Jde efterfølgende 5 Capitler udfører Amor det somiUdtoget deraf iForta-
len er lovet, ihvorvel han beskriver sine Helte kort, hvilket han iMatigel af bedre Udder-
retningerer vel nødt at gi-øre. Denne hele Deel as Bogen grundes mest paa de
gamle afbrudte og mørke Historier; den har derfore sin store Vanskelighed. Hvor
Amor har gode Documenter for sig, feiler ikke Flid paa hans Side ; men skulle
man beskylde ham sor noget , maatte det være , at han alt sor nøie vil opsamle den
gamle Historie, og derforetagerHielv hvor den er at faae. Saaledes seer man,
at hand i det 4de Cap. om Srerk-Odder8 Frederneland og Bedrifter ogsaet bespot-
ger sig med de gamle Kiempeviser, hvis Autoritet er meget løs. Jeg vil anføre
Autors egne Ord, som sindes peg. 44: 4,, Jblantde syv og syvsindstive Kiemper,
,, som uddroge af Danmark, nesnes Olger Danske, som siden holdt Slag med
» Kong Diderik as Been, hvoraf er at slutte, at Odoacer, de Rygers og Hevn-
,, lers Konge, nemlig af Rygerfylke og Hordeland, som indtog Rom, og boedei
,. Ravenna i sexten Aar, som siden havde Krig med Kong Didrik af Bern ,» maa
» være den samme, som i Kiempe-Viserne kaldes Holger Danske nemlig den første;
,·, fordi der har været tvende as dem.a Disse Viser kan kun af egen Autoritet frem-
føre lidt til Beviis. Men naar de andre Steder fra ere secunderede, kunde man
vise, hvad der har givetAnledning til saadan en ellers løs Forfatning Imidlertid
maae man tilstaae, at i disse gamle Sager er det lettere at fordybe sig , end at ud-
rede sigs og Autor bør have Ros ikke allene for et got Forsæt, men og for meget ·
som til Nytte er udfert: Den andsn Deel af Bogen fører denne Foste-
rt t:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
