Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cap,1»ki » Om Norgesss Skribentera · 97
mest- hans Levnet og Bedrifter beskrisves. Den fik-vende" Bog·—handler om Erjcl1
Magnulketh kaldet Præsiehader, fordi han tugtede Geistlighedenfor deres Gie-
righed. Den ottende Bog har egentlig HagenMagnulkens Historie. Han stu-
cederede sin Broder, og er mild imod Præsterne; han har Krig med Naboerne.
Ellers anfores adskillige af hans Constitutioner og Anor-dninger. Den niende
Bogs Indhold er om Magnus Smer, Konge til Norge og Sverige Fra ham "
ansores ogsaa adskillige Privilegier og Eonstitutioner , med mere, soin henhører til
hans Historie Endelig endes det ganske Skrift med den tiende Bog , som inde-
holder en Beretning om hvad der har tildraget sig under Hagen Vll. og Olaf lV.
og sluttes det altsammen med Olafs Dod og Gravfkrift, paa samme Maade· som
D; Olezwol·ms Ti·llcrg—til dell gamle norsile Kranike«, kaldet snorre stode-Liim-
hvis Spor Autor i det ganske Verk faa noie som mueligt er har fulgt. .
· - - Det vil vel derfor« ikke slaae feil , at en Deel af den Eritique, som dero-
ver er faldeii, Vil ogsaa falde paa dette-Skrift, allerhelst Autor, hvor det kan skee,
altid priser vore egne gamle Underretninger for alle Fremmedes, hvilket han i visse
Maader ersberetxtigettihkzefterdi smanfaaer have mest Tro til set Lands egne Skri-
bentere,;shvor de findes ,s»og-kan man send med Fingeren-vise en Deel aabenbare
Feil og–Fjabler«,s;saaskan-man og hos sde andre øiensynlig vise fordreiecde Historier,
der ere skrevne allene for’«visse Hensigters Skyld , uden at sætte Sandhed for Øi-
nene, eller at giore sig den fornødne Umage derfor-. Om Verket iAlmindelighed
maae der siges-, at endskisnt derpaa er anvendt 30 Aars Flid , er dog den Tid vel
anvendt, og det var-ilde, at Amor havde ’sikke Kræfter atudfore Historien til sin
Tid-: som var hans —Forsetct» :.-.Hvad Pris man ellers kunde sette: paa Verket, kan
af adskillsige-;Vidnesbhrdg vises ;- men, man kan-vare fornøiet med-seet-, som synes at
være af vor hele Nordens Uveir, og Ros af slige Folk er des betydeligere. Man
finder det i det kiobenhavnske Videnskabers Atademies Afhandlinger i den 2den
Deel, hvor Hr. Justitsraad ogProfessor Mdllman skriver: ,, Naeir en frelnmed
» Skribent udis Lettres ferjeufes s: badjnes fur les 0«uvxages»des«savans
»zl1’0m» 1V. Let-rre..27. paastaaet-, at Udlcrndingerne ere bedre iStand til at
,, skrive ecvisr Lands Historie end Hiem—f—odde, og til Bevis-derpaa særdeles peg; ·
» 558.· beraaber sig Paa Thorckjodj Torfaxj Historie reruin ·N«orve·gjcarum med
-, disse ndtrykkelige Ord: Troer J, at dette er er Vers af en Nordmand, som
,,var- bleven sad og opfsd Udi Sca.ndiiiavien? Ingenlunde! Autor var
,, enstlcenders Saa veed jeg aldeles-ikke,«hvad for et Begreb denne formodentlig
-, hollandske Skribent haver giort sig saavel om Scandinavia som oni.No»rge. Cri-
tiqueii over Torfeeo er god ;— det øvrige svarer til Hans U?ichels·e·nez,lystige
Indfald, naar han sp-orger: Er Matrosen min Næste? han er Fanden og ikke min
deeste,» han er en Hollcensderl Alle andre som har Anledning at citere Torp-rus-
tillegger ham og sin tilborlige Ære. Erjcus Julius Bjoekner, der er saa forliebt
i«·RudbelxssArlat1rxca, er vel ikke i,l alt-forn-oiet·med ham, efterdiTorfkus allevegne
maa sette.sigc.i·lnodxl?.udb»elc- «Dog»ligesoiii Torfaeus giør dermed st-orsteBeskeden-
hednhsandleix vaklsngsmnr ham; paa samme Maade ,»-sligesom· han ellers citerer ham
og roser l)ans.-Verk. .s Tilet Bevis paaden Anseelse-han harxstaaet i for sin«Ind»-
sigt i Antiaixliteter«· kan dette altfores, atxdzdcudmrmd»—01fen- som var Megetki
·..:-·.. : t Or-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
