Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tage-n; Om Rdrges ’Skrib"entei:«e. rz«z
at han i den forste Deel rorer·lidt ved dette Slags Ornie i Almindelighed-» Men
endelig i den anden Deel omc disse især, siger him: de vare hverken regnede ned,
ellerbetegnede nogen besynderlig Guds Vrede; men vare sædvanlige Orme, der
kunde og have sin Nytte, efterdi de tienede mange Creature· til Fode. Den Nytte
Mennisker skulle have af dem , skulle fornemmelig bestaae i Lærdom-, thi Silkeorme
ere de der veritable nytte. Derefter findes Afstikningeti baade over Ormene og de
deraf kommende Sommerfugle. , ;
;·- Om norike Medicarncnter have vi en Jnauguraldisputa—ts: De Mecijca—
me»n·tjs»Norvegiæ futkicjenribusz ude-cum Methodo medendj-, fub praelidio
Gcorgjzj.Deth;n-sdjngii, Med. D. 81 P. P. Consiik.Reg. Asselfoxz Acad. Nat. Cur.
colleg. facu1t. Med.Dcc-m. djfputabit Henricus Lö"chiiör, Chrjiiiania Norves
guss,·sad djcm 9 Febr. Anij MDCCXL« Hafniæ typis Nicolaj Joharmjs Mols
Jern JyFortalen viser Autotk, at han har udvalgt sig Th. Barthoijn til sin For-
mand, saa at ligesom han har viist, hvad Medicamenter Danmark havde hos sig selv,
dileutorsvise, at Norge ogsaa har nok af- de samme til sat blege de Sygdomme med,
hvo-Ens det·Piages, »Skriftet ercdeezlt ito Seetiotier.· -Jndholden af dens forste er de
Rovskes D«iet, hvorvedsopregnes, hvad de haver til deres sædvanlige Fode. De
sotn mesti inclineee til Sygdomme, ere ikke Landsbyefolk, men Ki-obstcedfolk, og
helst de, som sidde meget stille, som-Fruentimmerne. Derpaa opregner han i den
anden Sertion de norske Medicamenter, som i alle Slags Tilfælde kan tiene. Og
da disse kan-henfores til fem Classer,’ visershan og i fem Capitler, hvorledes der er
Medicamenter nok, som til enhver- Deel kan appliceres. . « .
. , OmAggrdhrixningeniNorge er- udkommet enDissertation under Navn af :
Trudatus OeconomicmPhylicus de habjtu Nonseng ad agrjculturam. Au-
toke Claudio Urlitt schö1mjng, Hafnjae 1754. in 8v0. Amor laae den Tid som
Student her ved Akadem—iet, og var mig endogsaa bekiendt, at han havde en Deel
afmine Papirer-3 og Samlinger til dette Veisk, for mig at extrahere under Haaden
hvvmf han har benyttet, sig tilxat for-fattes dette Skrift; hvilket har været mig saa
meget des kierere, sornshiirlendog derved-har banet sig Veien til den Bestilling han
nu har som Sovenskriver over Salten i.-Nordlandette. Og som han derved har
Leilighed baade at applicere hvad han her har skrevet, saa og at opmuntre sine
Landsmænd» i det mindste der i Districtet, til at legge sig mere og mere efter Ager-.
dyrkn»ingen·,·«shaaber·jeg , at saadant ikke forsommes. Hvad ellers 4Skriftet an-
gaaer , , som er dediceret til hans hoigrevelige Excellence Herr Geheimeraad og Over-
hosmarschallGreve Moltkes,’ «da·x«handler Autor isForteilen om Agerdyrkningeni
Almindelighed Men i Skrifter selv opregner han i den 1. s.« adskillige, som har
holdt Norge for ufrugtbare J den 2. s. vises Aarsagen til Ufrugtbarhedens hvil-
keti kommer enten af Stedets eller Luftens Beskaffenhed: I samme taler hans-som
ViekgmesksOyrkning ved Vinterbhgsog Rugs hvor han beraaber sig ’paa··en unæv-
Uck»2lutor.k Den samme er forbendevnte vor leet-de, ntls her, iKiobenhavn værende-,
Magister schytte, i et Manuseript, somcligger hos migi .-Ved Clima forstaaer
Autor iden 3. s. baade Jordens og Luftens Beskaffenhed ; i samme anføres og
nogle Jordarter. J den 4. s. tales om Luftens Beskaffenhed , og det saa egentligt
kaldede Clima og Varmens og Kuldetts Aztt « Jden s. Fecom den hastige Moden-
. 3 hed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
