Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140 Om drorgee Radie»» cap.111;
dog henregnet til et- nyt Rige , og ikke langerebeholdteNavn af- det forste Rige- I
de Lande,»;hv «r man da allerede fandt Skribe-nz«te·re,gkefler ogsaa leer»d·e»Fo.lk boede i;
Næ,rvær,elfenJerved., og fandt Behag,i at beskrive baade hvadk der hentes herskdem
selv og and-» blev;saada«t;it«;aumerket,.·og«C·s7tertidenk·»·kund»e siler Rede ieran-.
dringerne ;» menzi vore nerdifke Landex hvor ;·d,et·- Slags Folk—kom silde,»-bleves-ensdog
betydeligereOmstændigheder glemte end dette."——;s .. -. -
Det er ikke allene v«jed’ Rigers Tilvertseller Formindlkelse, at Navne blive
forandrede ,··m·en mangeNavne ereJindkomne og- foralidrede formedelst andre-Mand,"
der ogsaa vare mægtige og anseelige , faasom enten de »kongelige·sB·orn ,sfom-de-
lede Landet-imellem sig ,»«-·eller sog Andre ,–sem« indtage eller bleve forlenede med
visse Districter, - Saalededfik Trusndhie·m eller Trulidhiems Leeu sit Navn af
Thrand·, Nors Søn ved Haudda; Nummedalen af Naumaz Guldbrands-"
dalen af Guldbrandz fö»ze·lgelai1d af Halogez Sol-er af Solvesolveftzjh og saa-
ledes-med Flere«—«sp » ss— « » ( —
· Mange synjes at vare faldne paa de«·kT·anker,’ at disse skulle være. de første
Jadbyggere i saadanne Districter, ·og derfore skulle det Navn, ·fom af dem er paa-
lagt Egnen, vare det forste; men dette holder ikke alle·Steder.S—tik, omendfkiont
det erjrigtigt nok paa Visse. j Detlader sig gierne troe , at Kctjl Jamt var den
forste, som bebyggede Jamptelandk efterdi han var en flygtig Mand, ogjtog
Landhvor det fandtes, og kunde skaffe ham- Sikkerhed ; endfkient jeg vil ikkevcrrej
dem imod , folti ville drive Slutningen videre, og hold«e for , atdissestoreDistrikx
ter vareheller ikke saa ganske Udde. —« Samme-Beskaffenhed jkan det« oghave med
serdalens Bygniiig ved Heriulfr H·ornbr·yder,’- efterdi Omstcelidighederne svarede
lige. Men naar der iHistorierne meldes om andre fornemme Mængd, at de satte
sig ned der eller der ,, og bygde Stæder, synes det ikke at lnan kan sammenrime
andresOmstcendighedey uden-man maae fattedette forud, at de ere ikke blevne
Herrer af etode ; menaf et bebygget Land; thi ret som man; har fundet om en
Herre, ak shcm har sat sig ned ,·».-og bebygget den eller den Egii, seer man ham at
bringe frem Vandet-;’ Tjenere ogsen storDIlcrngde Folk , og det endog paa-saa-4
danne Steder, hvor de ikke saa meget har levet af Plyndren, som af at bruge
Landet: Paa en kort Tid seer man Krigshasre at trædefrem af et Lalid, der nye-’
ligen skal have været uden Judbyggere, en stor Mængde ·odelegges, og et lige saa
stort Taljkommer frem igien Et ede Land « som optages ,J er ikke saa snart bragt
invgen Flor, en stor Hob Mennisker ere ikke af Faa saa snart tilvornez omend-
jkjynt mange Kocier kunde hertil have-været nyttige, saa edelegges igien en stor —
Deel Mennisker ved de mange Streiferier og Krige. Det rinieligste i denneSag
synes at vare dette, at de fleste Steder , som man hserer nogen stor og fornemme
Maiid haversatsig ned paa, har tilforn været bebyggede og havt sine Jadvaanere,
men at de ere enten «overviiiid11·e, eller at de med gode haver antagetsaadan en
Mand til en· Forlnand eller Landsherre,, og at saadant-et District er lagt under et
Herrescede, og derpaa har faaet sit Navit af den fersteHerremand eller Auforere
Denne Slutning kaningen ansee som Nye, der veed af Rygtet om de gamle Kæm-
per, derstal ferst have beboer Landet.« »
’ « « , Læseren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
