Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142 Om Rorges Navn. Cap.— my-
opreglles i hans Historiae Norvegicae P. l. L.l. Cap.lll. Med disse vil jeg ikke
befatte mig, efterdi de ere ikkun som Streseblomster i Skrifter, og have ikke vee-’
ret antagne Navne , menheller ere Beskrivelser , saasom hans-Horci Hefpekjs
dum , hans Csmpj Elysii ere heller Aftryk af Aulors Juelination for Landet, end
Landets Navn og rette Beskrivelse. Andre Navne ere anførte af de gamle Skri-
bentcl’e, hvoraf haves Abalcja, Basilja, Balde, Bannomanna. Disse Navne,
som utvdelige, søge nogle at rette, og andre at forklare og vedligeholde Rud-
bek» som strider mandelig for sin Nations Ære, er ogsaa her en af de merkeligste
Helte , der tnynstrer nogle Bogstaver, dimitterer nogle med-Pas, og forsvarer
andre kie—kt. Hans Forklaringer er der altid noget merkeligt ved. Besilja maae ikke
være en Copiistfeil, is-Steden for Bekje- men det er et pragtigt Ærenavn paa
Sverig , som saa kaldes af det Ord Bala, som betyder at herske og regierez hvor-
fore ogsaa Basse bliver en Æretitel, som tilkommer enten Gud, Kongeti eller store
Herrer. Dog disse og flere mørke Navne maae staae ved sit Værd. Det er vel
ikke saa lcrt sagt , hvad derved egentlig forstaaes, hvor stort Stykke Land derun-
der indbefattes, og hvorfra de skal deriveres. Saadanne Navne kan vel-tildeels
af Skribenterne selv være forandrede , efterdi de havde ikkun et løst Begreb om de- "
Lande; ja om man end-i visse Maader vilde holde med Rudbeclc, at der brlrdesø-
ges efter Oprindelsendertil i Landenes eget Sprog og egne Navne, veed man dog,
hvor ulige Skribenternes Sprog var med det nordiske,sog hvor lidet de kiendtes
dertil , hvorved saa meget-lettere kunde skee en Confusion i Navnet, og- det saadan
som ei kan redes ud, allerhelst naar den latinske Endelfe og nødvendige Forandring
efter det Sprogs Egenskab kom til. Naar Juljus Cæfar beskriver Frankerig, og-
navtier Stedernes Navne, kan de nogenledes let kiendes igien, efterdi han ikkun
forandret Endelsen og giør den latsinsk, men dette er ikkessaa vanskeligt, efterdi han
kiendte Stederne og Provincerne iLandetz men naar Xenophon Lampfaccnus«
Plinius» Pytheas, Timæus, Diodorus sjculus og flere skal nævne sde Lande,
som ere dem ikkun bekiendte af et saare løst Rygte , der har vandret igiennem an–
dreLande, og der ersfordreiet efter et hvert Sprogs Art, som det har trænger fig igien-
nem, kan man ikke vente, at kiende det igien; thi igiennem saa mange Munde kan
jo det lige saa let beholdes, som er et fremmed Tillæg, som det kan forkastes , der
egentlig hører Navnet til. —
Deeer kan og Navnene ved et Lands særdeles Udtale og Prommciation
frem for et andet forandres. Vi regne vort danske Sprog i allerncermeste For-
vantskab med det Jslandske og Tydskez dog er der Bogstaver og Aspirationer, som
er en dansk- Malid umueligt at vende Tungen efter, naar han ikke fra Barnsbeen er
vant dertil. Der er i Norge visse Ord og Bogstaver, som i nogle særdeles Pro-
vinzer i Osplandet saaledes udtaler-, at de ikke af Andre , endskiont Indsodde, med
det Slag med Tungen kan eftertales, saafom O for L, f.E. 01a. Naar en ind-
fod Sachser har i 30 Aar talt Dansk eller Norsk, taler han endnu Bogstavertie
saaledes-, at naar Ordene af en Fremmed skulle optegnes, ville man sikkerlig faae
et splinternytsSprog, som intet Land kunde kiendes ved. Jer« om end den første
gamle Skibent havde et nogenledes rigtigt Ncivn paa Landet , kunde det dog ved
Eopiisler saa forandres , at det blev ganske ukiendeligt. Der ere visse Sgder i
-’iget,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
