Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap.111.« Om Roeges Radie. 153
selv, men ved de Norfkes Tilvæxt ere Finnerne mere og mere udtrykte og drevne
længere hen imod Norden« Nu er det bekiendt, at Finmarken begynder ikke fo-.
rend efter de saa kaldede Nordlan·de. J Middeltideii af vore Historier findes med
Sikkerhed, at Helgeland stedse har været en Deel af det gamle Norgez men om
de andre nordligere Provintser kan intet saa vist vifes , at de jo synes , at have væ-
ret undertiden omtvistede Steder imellem Finnerne og de Norskez ihvorvel de Nor-
sck:e , hvis Magt voxede , har nok paa det sidste ved Overmagt deeisive asgiort
c»agen.
Meii saavidt som her handles ikke om Norges Grændser, men Navn, bli-
ver det egentlige Sporsmaal : hvem der. har givet Norge dette Navn? og hvorfra
Oprindelfeti til Ordet fkal udledes? Her-om ere adskillige Meninger, eller rettere
Gisninger. Nogle holde sor, at Navnet er saaledes lagt, fordi det er det nordlig-
ste Rige, og at detteer Betydningen af det Nor, som findes deri. Denne Me-
ning er ganske specieus, allerhelst det kan ansees som en afgiort Sag, at Jsland,
Gronland, og flere af de nordligste enten bekiendte eller ubekjendte Lande , vare
paa den Tid, da Norge sorst sik dette Navn, ubekiendte; saa at Norge, i scer saa-
ledes som det regnes, naar Finmarken er et Stykke deraf, var da af bekjendte Lande
det Nordligste; thi da Gronland blev bekiendt, blev det anseer som et Land, der
strekkede sig mere mod Norden. See derom Peder Claussöi1. Hertil kommer den-
Meniitg, som nogle ere faldne paa-, at Landet skulle allerforst have faaet Indbyg-
gere norden fra, hvilket, naar det kunde bevises, kunde ogsaa gotgivre den Slut-
ning, at dette Land derved-fik sit Navn afNorden. Desforudeii maae man og legge
Merke til det Navn, som Judbyggerne i Landet give det, da de rette Indbyggere
eller Bonderne siger ikke Norge,— men paa de fleste Steder Nokrige, hvilketganske
reent kan vise Anledning til den Oprindelse Nordriget. J Anledning af dette ere
Adfkillige faldne paa den Mening, at Navnet havde siii Oprindelse af Nord-
Olaus Magnus skriver , at det kommer ham rimeligst for, at Navnet er ikke af
Nors Veg, men den nordligste Vei, fordi det ligger længst imod Norden« Kram
Zius lkriver udtrykkelig, at Norge har sit Navn af Nord, fordi det ligger sor de
Tydlke imod Norden. Meii uden Tvil vil denne Aarsag gielde lidet, allerhelst
Noisge har ikke ligget under det tydske Rige, uden for saavidt fremmede Skriben-
tere kati af Uvidenhed have lagt det derunder. Og om end de Tydske selv ville have
kaldet Landet saaledes, fordi det laae for dem imod Norden, er det ikke troeligt,
at de Norske have accorderet det, der raadde selv for deres Land, oghave vel uden
Tvil selv givet det Navit· Hugo Grotius in proleg. in P1·ocop. holder for , at
det gamle Plinjj Nerigon og Norge skulle være eet og det samme; og naar saa var,
kunde ikke Navnet udledes af Koiig Nor, men maatte vist nok soges andensteds
fra, hvortil det gamle Ord Nordur, eller Nord tiener;· og omendskiont der er
nogen Forskjel i. Ordet og Udtalen, da det skulle vel allerforst have hedt Nat-due-
riike, veed man dog, hvorledes Dialecter aarlig forandres, end sige i faa lang
Tid-, og ligesom det gamle Nordiir er forandret tilNord, kunde ogsaa Forandrin-
gen i Norges Navii skee paa den Maade, som skeet er. Toi«fæiis anserer i denne
Sag dette, som noget egentligt hos de Norske , at de meget forkorte Ordene; dette
kan i seer merkes ved visse Provintser, foilii omkring Truiidliiein , hvor Ordjiix
M e
kaldet af
Norden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
