Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andre Deri-
vationen
156 Om Roeges Navn; Cap.lll.
den Mening , at det skulle udledes af det græske Ord 731«» tillagt Nors Navn; man
havde jo derved paa Dansk Nors Land uden Bryderie, og denne Mening var for
et frugtbart Hoved lige saa let ’at bevise , som at Ulysses har været herinde , og at
Græske, som bleve fordrevne, etablerede sig her. Ja hvor vanskelig denne Mening
end var , er der dog en Deel andre, som ikke ere et Haar bedre.
Skulle ellers NorgesNavn være fra Koiig Not, kunde man jo ogsaa falde
derpaa , at Tillægget betydedeslet intet; men ligesom mani vore Tider har Byer,
saasom Christiania, Fridericia, hvor Endelsen er intet uden en Forandring fra Køli-
gens Navn, saa kunde ogsaa det ældste Tillæg allene være heftet ved, efter det gamle
Sprogs Egenskab. Skulle jeg ellers yttre min Mening om de oversatteNavne af
Norvegia eller Norvagia, maae jeg tilstaae, at jeg troer, de ere oversatte uden no-
gen Hensigt , allene efter det latinske Sprogs Natur; dersore er et ve eller va put-
tet ind imellem, for Klangens Skyld, hvorved ogsaa Ordet forer et ret latinsk Ansigt.’
J saadan Tilfælde kan egen Frihed gisore meget , og Copiister ikke mindre. Af egen
Fril)ed have Nogle kaldet de Morske : Norchgvegigemk , Norregani, Nonse-
gani, Sec. Dersom det forste Navn var faldet under saadan en Malids Dom, som
Rudbecle, maae man aldrig tvile paa , at man jo af det Sidste: gigenæ havde
faaet gigantes, og hele Navnet at betyde de nordiske Kiemper. Hvorledes Copiist
Feil kan forandre Navnet, er altfort og beviist af Hr. Justitsraad scheid i hans
Afhandling om det Konge-rige Norges ældgaitile Frihed, hvor han i en An-
merkning viser, hvorledes Copiister ved Uagtsomhed give Anledniiig til flere Navne.
Han siger: » De eneste Canuti Magni Love, som ere vublicerede til Vinton, tiene
» her til Vidnesbyrd. Kaste vi op i det Manuscript, hvilket Willcins har afCot·
,,tons Bibliotheque ladet indrykke isine legibus Anglofsxaiiis, saa nævnes Ca-
,, nutus Magnus sammesteds ganske egentlig Norvegorum Rex, der dog i den Edi-
«-, tion af disse Love hos Bromton kaldes Rex Norviganokum, og hos Lambar·
» duin in Archæot1omia samt spelmannum T. 1. Concjlior. Rex Notvegien·
,, Hum, til et vist Kiendetegn, at denne Forandrilig har sin Oprindelse ikke af det
,,·kongelige Cancellie, men af Copiisterne. « Mange saadanne Forandringer og
Forvirringer komme ogsaa deraf , at Fremmede mest har skrevet, og befattet sig
med Notges lærdeSager, hvorved det ikke faa accurat er begyndt, som oin det var
foretaget aandfodde, og det, som forst er kommen i Urede , pleier gierne ved
mange adskilte og stridige Meninger mere vikles ind.
Foruden de tvende første og fornemste Meninger om Norges Navns Oprin-
delse, saasom af Nord og Nor, udledes ogsaa andre Bemerkelser af den forsteSta-
velse Nar. Torfæus anforer det gamle Ord Naar, hvilket i Lyden og Udtalen
svarer til den Stavelse Nor af Norge, og betyder et dodt Legeinez hvorved han
faaer den Bemerkelse paa Norden, at det er det Sted, som Solen er borte fra,
og ligesom dod og begraven. Jligemaade deriverer Milzow- (som ikke var Præst
til Vang , som Totfeeus anforer, men til Vos Præstegield) Norden af Nsre el-
ler Narre, fordi de nordlige Lande ere i visse Maader nærsomme. Saaledes san-
kes der Meninger, som vel for en Deel ere dybsindige , men kan aldrig vinde dette,
· at en dybsindig Mand kan fæste- nogen Troe dertil, efterdi det er ogsaa en Feil , at
soge en Tings alt for kunstigtsud.
- s Derimod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
