Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164 Om Norges Grændser. «Cap. tv-.
,, paa Helgeland eller Nordlandene, har tilegnet sig Ret derover, og opbaaret
,, Skat af Finnernez vel mueligt ogsaa i de ældste Tider opfortsig som smaaerr-
z, ster iblantdem , og deraf faaet Navn af Konger udi Finmarken, hvilken Ti-
5, tel ogsaa en og anden as de rigeste og mægtigste Finner kan have slnmpet til atfaae,
-, da man- i de ældste Tider ei regnede det saa n-oie, at give Konge- Titler bort;
,-, men kunde tælle næsten lige saa mange Konger, som nu omstunder Amtmcend
p, eller Fogder. « Og siden neden for siger han: « Deovrige Finner derimod Mor-
,» den for den Bothniske Bugt maae hverken have staaet under de Norike, Svenske,
» eller Russerne, de nemlig som boe omkring Floden Dvina og den Finske Bugt;
.·, men havt deres egne Fyrster, som Biarmertie , eller levet nden» noget Overhoved
,- og sværmet om paa deres egen Haand. -,
- At nu de Norske har staaet iet Societatnted Finnerne, beviserAutor deraf,
at de Roverier, deri de Tider vare saa giængse, bleve ei ovede imod Finnerne; ja
om nogen Fremmed rettede Finnerne, havde de med de Rorske selv at bestille. Der-
imod laae de Norske stedse i Klammerie med Qvanerne , som havde Lapmarken
Norden sor den Bothniske Bugt, og Biarme-Land, der var Landet omkring Dvie
na Flode11, i seer dersom laae- paa den ostre Side; men naar en Norskgikudett for
disse Grændser, og rsorede Fikimarken , blev Oppeborselen kaldetFind Kresid, hvil-
ket maatte da være anseer som et lovligt Krav, eller en Skak, ihvorvel Retten kun-
de misbruges. Dernæst har ingen sredlsess eller flygtig Matid sogt sitt Retirade til
Finmarken , da de dog i Harald Haarfagers Tid flygtedetileland og andre Ste-
der, hvor de holdte sig sikkre for hans Magt-. Siden bevises ogsaa, atasFinmar-
keii er i den Tid-virkelig bleven betalt Skat til de Norske. Dette beviser Rector
Schdnning af Other , som i det 9de Seculo i Harald Saarfagers Tiid taler der-
om som om en gammel Skik; thi om ham heder det; » at han var en rig Matid
» paa de Sager som der ansees for Rigdom, memlig vilde Kreature. Da han
» kom til Kongen ,’ eiede haii 600 ramme Hiorter, som de kaldte Reiner. Jblant
,, dem vare Ser,.som hos Finnerne ere meget dyre, eftersom tnan ved dem sanger
,, de vilde Reiner Han var blant de fornemste Mænd der i Landet, men havde
» dog ey mere end 20 Øren, 20 Faar og 20 Svin, men detlille Stykke Land, som
»han dyrkede , blevdyrketvedHestez dogvarderes fornemsteJndkomsterdenSkat,
,, som Finnerne maatte betale dem, og bestod iRensdyr Skiiid , Dun , Hvalbeen
,. og Skin Tong , som vare giorde af Hval og Sælhund Skind. Enhver giver
,, eskersoitt han har Evne til. De rigeste betale gemenligen 15. Maar-Skind , 5.
» Rensdxsy 1.Biorn-Skind og 10..Baller Feder, tillige med en Kiortel af Blom-
,«" og Odder - Skind , og desuden tvende Reeb til Skin Brug, hvoraf hvertmaae
» være 60·Alenlangt, detenegiortachval, detandet af SælhundeSkind. ,- Ved
disse og flere Beviis gotgior Rector scksidnning, at Finmarken stod i de ældste Ti-
der Under Morge; faa at omendskiont der tales om de Fiiimarkikke Konger, kaii det
ikke mere bevise Finmarkens Separation fra det rette Morge, end atnaar der tales
om Kotiger i. Vigen, over Vingulmark , Raumarike og Hedemarken, dissePrw
vintser da skulle være særdeles Riger udeit for Rorge Heras saaer vises Norges
Ret til Finmarken.· Ikke at tale om , at Koiig Frodelll skal ester saxonis Beret-
ning, have underlagtsig u;ramque happtam begge Lapmarker», og sat Dimar der-
. » over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
