Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
R
168 Olie Roliges Graddstr. « .cap,1v.
hvilken havde indtaget Trundhieni og lagde Skat paa Trundelaget, og satte dem
sin Svn ttl Konge. Derncest Selsingland , som ligeledes blev optaget og oprhd-
s- det af- denssforstges·—nemligKietelJalntesxS dn Tore-Hselsing, der ’flygtede for Kotrg
· :"k ; ’Harald.H"aa·rfagers Regiertngs Skyld.· Paa sani-me9)2aade»btev ogsaa Her-da-
kslen bygget af Hexiulf H.ornbriotirs. Han" faldt i Unaade hos Kotig Harald Haar-
..·fage.r, fordi han i Kongen-3 Nærværelse slog ihiel en af Kongens Hofmænd med
et solvbeslaget Horn.» Forst tog han Flugteci til Sverige og opholdte sig der ved
Hosset, men forlibte sig der i KongensSoster, og siden med hende og meget Gods
tømte-derfra hen i en stor Skov, som laae Sanden for TJemteland imellem Sve-
rige og Rov-ig Saaledes blevesdisse odeSteder bebyggede. Af alle Omstændig-
heder sees ,- sat-de have været regnede somJngens Land ; thi enten man ville flygte
fra Norge eller fra Sverige, enten fra den norske eller svenske Kongemagt, saa var
..l)—er en sikker.s»Tilflttgtt3-Sted. Da Indbyggerne begyndte at blive bekiendte, faldt
der Vel Prætelision paa dem, at de skulle hore et Rige til , men de ansaae sig som
-.et frit folk, paa hvis eget Bel)ag det ankom , hvem de ville udvælge til sin Skyds-
herve, derfore see vi, at«de undertiden holdte sig til et, undertiden til et andetRige,
ligesom de enten vare fornoyedemed Regieringem eller de kunde vente best Forsvar; -
ctneti Hver alt lod det dog , at de , som et Folk med de Rorske, mest inclinerede til
Dette ’ige. · ( - .
« Af dette kan sees , hvorledes Grændserne paa den Tid vare. De sydligste
vare fastsatte, fordi Landet var der bebygget paa begge Sider. Siden naar man
kom heri til ode Skove og Udorkener, var Landetsaa got som Jngens; men-naar
det da blev bebygget, vaagnede Prætensionertie, hvilke paa norsk Side grundede
sig paa den Ret, der felger med at optage og bebygge’ et odeLaiid, som ingen- kien-
der og ingen eier; og paa svensk Side derpaa, at de begyndte ogsaa og lærte,skiont
-.»sildere, at bygge hen imod disse Steder, og da fandt de dem at ligge beleiligere og
rinærmeredem end Rorge«. » Imidlertid stode disse Grændser paa denne Kati»t ure-
-.,g.ler-ede og’ vare altid et Tvi.stens-Æble. ·
ks Dersom her syntes at forøge og fortsette Stridighederne, var, at de Norske
ansaae disse Distrikter altid som. rebellske Lande , naar de foretoge noget imod den
norske Regieriugz og de Svenske derimod laae dem altid beleiligt til at kunde un-
— -tinderstotte dem. Dog forstodes dette mest om Helsingerne og Iantterne, hvilke
;grændsede nærmest til det bebhggede og dyrkede Land af dette Rige. Hertil kom
kog den Uenighed, sont stedse regjerede iNorge nu imellem Kongerne og de Mæg-
·.tigste.i Landet, nu imellem adskillige Prætendenter til Rigetz hvilket satteNorgxe
stedse i den Stand, at det var ingen Konst for Naboerne, at ftske i de rorte Vattde.
»Desforude—n er det bekiendt, at Krigeiie i den Tid fortes mest paa den Maade, at
de bestod i Mord, i Skiendesn og Brænden. Det Land , som laae noget afsides
fra de Egne, hvor egentlig Rigets Styrke var, stod blot og uden al Forsvar. Det
sikkerste for dem var , at slaae sig til den Side , der best og hastigst kunde beskytte
dem, enten-det var til deres retmæssige Herre eller en anden. Derfor er det og,
der fortælles oin Jamterne og Helsmgernm at , endskiont de t Kotrg Hagett
Adelsteins Tid laae underspNorge , faldt de dog frit t Koitg Olaf Haraldsons Tid,
da hcm laae i Trette med Sverige, og gave sig under den svenske Kongslezfts
. C ,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
