Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cenle Om Morgen Grændser-. 377
Sarsinlien ved det Vatid Lan·glingen, som udfalder igiennem Sverige ved.
Uma i Nord Botnen Det første kunde der allermindst gisokes Paastand om fra
Sverige," efterdi det’ havde og Vandgangen i Faveur for norsk Paastand; og om
end deti anden Finlies Vand lober henad Sverige, Gar det dog en norsk lEiendonst,
sont derfra·"var- optaget og aldrig tederet.’ J Fredetts Slutning og Centract er
ikke et Ord nævner om Kieleti eller Vandfaldene, altsaa kunde end ikke denne
Paastand gjelde. Ja disse Finlie Brygder ligge endog længere-fra Jetttteland end-
fra Straalen, hvortil de stedse have horr. Endskiont disse Finlie Boygder ikke
vare ret betydelige-, have dog de Norikexikke uden kiendelig Skade kundet afstaae·-
deres Prattensioner, efterdi-det kunde i Krigstider paadrage en Usikkerhed for Jer-»
deroens Fogdersie, at have Fiender for nær. Disse Tvistigheder toge deres Begyn-
delse ved den Fred, der blev «s1uttet til Bramsebroe 1645.hvorefter de Svenske ville
3egnelsig· saa meget som med allermindste Skin knnde henregnes til Jemteland og
erda en. · »
- · Saa snart Trnndhiems Amt med Nummedalenender«, begynder Mord-
lands Amt med-Helgeland. Imellem disses Grændser og Sverige har været
ældre Tvistigheder. ·Dette har fra Begyndelsen af havt toe Hoved Aarsager,
deels en naturlig, formedelst Landets Situation; deels en politifk, formedelst,
Lgppernes Levemaade· Ved det sorste er her at merke, atVandenefaldeherulige,
faa at dersom Grændsen ikulle sættes at være Ki-olett, ogKiolen skulle være den
middelste Ryg ellet det Sted, hvor Vandene deele sig og lobe ud til begge Sider-«
bliver her Kiolett eller- Fieldryggen kroget, og faaer en lkiev Gang; som for Eremi-
pelVefsens Elv opkommer langt iØster og lober iVester til Norge— DeVattde,
der Norden for, saasom Ativand, Arelvand, og Umavand begynde fra Vefsen ·
Elv i Notdvest, og skyde deres Elve i Øster ad Sverige· Notden for disseVatide
folge Sølvaaen og Gudelaaen , der komme op hoyere iØster og stevne i Vestecr
til Norge. ’ Herover villeGrcendselilnien falde ulige, og saalænge den ikke efter Bil-
lighed var sat, give Anledning til Tvist.2 Hvad den politiske Aarsag angaaer ,
merkes, at ved Nordlatids Amt begynder den Skik, at Lappetne om Sommeren
ligge i Noisge paa den vestlige Side af Fielde—t,’ og om Vinteren paa hinSide ;
hvilken Vandring dette Folk for deres Reusdyrs ikle umuelig katt cendre, om
de ellers ikal bestaae og soge Næring; deraf er kommen den fælles Skar, der af
disse haver været kræved· Paa Helgelatid haver dette taget sin Begyndelse-, saa–
ledes at Flytningen skeer fra Helgelatids Fogderie og dets Grændser Øst-er over til
Sverigess Uma Lapmark om Hosten; men om Vaaren vende de tilbage tilNorge
-igien. De Lapper, som nu af Hetgelands Fogderie have om Sommeten opholde
sig fra Ari- Arel- og UnIa-Vat1-deite til Fieldryggen eller den formodede Grændse,
have samme Tid svaret Skat tilRorgcs Krone, tildeels og boxlet deres Field Leier
fra Morge, og betalt andre Udredslcr til norikeBetientere. Om Vinteren have de
betalt Skat til Sverith Krone, naar de have ligget iSverigcsLapuiark J Hel-
gelauds Fogderie have de Norske havt deri verdslikie Jurisdiction over Lappernei
saa at der aarlig er holder et Lappetitig, paa Veffens og Raens Fiord Bunder,
hvor disse Lapper, tillige med dem, som allene have tilligget Morge, have modt.
Z · Fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
