Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
crp·slve . Om Notges Grændser-. - c179
—
træsngelse. Derimod har der været mere at indvende otn Finmarken. Dette ha-
ver· fra gammel Tid havtsine egne Kongen og er sidenlagt under Norge Ligesom nu
Norge undertvang sig Finmarkem saa have de Svenske og Russkrne paa deres
Side underlagt sig afLapland, og disse treude Naboer have rykket saa længe-frem-
sindtil de have modt hverandre, og iStedeii for at undertvsinge dem Lapperne,faaet
med deres Nabo-er at bestille. Herved haver Norge havt sorst Dispyt med Sve-’
rige, og haves dernæst endnu med Ruslaiid.
· , Den gamle Grændse imellem norsk Finmarken og de svenske Lapmarker
skulle være den navnkundige Kiel. Denne er nævner, saa snart som der findes
Underhandlinger om Grændserne Men ligesom der er sagt tilforn omKiolen ved
·—Nordland, at der gives Vanskelighed, fordi den slaaer adskillige Svinker paa sig-;
saa bliver den end her mere utvdelig, efterdi den tager aldeles af, og det hoyeste
Land bratter ikke meget fremfor det andet- saa at ikke hosye Bakker eller Fjelde,
men Vandfaldene maae oplyse hvor Kjolen er. Imidlertid have dog Lapperiie
vidst altid ogsaa der af Kjolen, og betegnet visse Vaiide, Skove , Bakker, Mo-
radser og deslige, der vare det hoyeste og Ryggesii. Deniie Kiol havede Noissse
ved alle Leiligheder beraabt sig paa som Grcriidseitz men paa svensk Side er den
her i Finmarken, og paa det nordligste iNordlandene, ikke blevenagteh saa at, da
Modet om disse Grændser blev holdet til Flakkesiobek 1603, have de ikke villet
agnoscere Kielen, men allene beraabt sig paa gammelBreig og Besiddelse.
.» HeriFinmarken have de Svenske ikke allene tilsorii havtPreetension paaSeirs
sieldet, men og der ererceret Dominium og Jurisdiction, saa atNorge haver ikkun havt
set lidet Fælledsskab af Skarterne; men de have og strakt deres Prætensioner ned
til Som, og krævet Skat af mange Fiorde, saa at de have ikke villet erkiende an-
dre Grændser end Øerne uden for , hvilke de have tilstaaet Norge allene, og det
ikke engang alle. Ved Soesiden have de ikke allene giort Pratension paa nogle
Fiorde i Finmarken, men ere endog gaaet saa vidt tilbage i Nordland·kie, at de
have prætenderet Deel iFiorder i Saltetis Fogderie og Nord efter. Og saasont
det er synligt , at Sverige i den Tid stræbede at ville sætte sig fast ved Soesideiii
Notdlandeiie og Finmarken, have deendog tilhandlet sig nye Fordringer paa Norg—e;
thi idet Aar 1595. have de i et Fredsfordrag med Russen accorderet sig den Ret,
som Rusland for-meente sig at have paa visse Fiorde i Finniarken, Saa Uafgiorte
have Greeitdsertie med Sverige hidindtil været. -
Hvor Sorsieldet endes, begynder Nordsielder Ved Sorsieldet endes
Norges Grændse til det svenske Lapmark Der havde Dispyterne imellem disse
toe Riger Ende , hvor Sainmengrirndsningen endte. Men Notges Grceiidsetvis
stigheder ophorede derfor ikke; thi hvor de svenske Prcetensioner sluttes, begynde de
Rnssiska Der er allerede sagt i det forige, at sinmarken haver i de ældsteTidcr
rekket tilDwinaae; og i de ældsteTidei«, da enten de flnskeKvnger vare som smaae
Konger Under Norges Enevolds Kong-e, som Rector Scliijnning beviser, eller og
derefter, da det ikke erkjendte andet Herskab end dete norske Konge, sees tydeligt,
at Fimnarken, som enten var under norsk Skyds eller Eiendom , rakte saa vidt;
nem sid-en have Russcrne efterhaandcit Yndtrasngt sig. De Norske have ogsaagiort
· - z) 2 temme-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
