Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OIPLVO Om Notgee Grændser-; jgz
dat beggeHerrer skulle stilforordne’ gode Mænd Adels og Panden-at eandfages og:
– udvise de rette Gtaiidser, og hver desimidlertid at nyde ogsbeholde, sont de haves
,,–havt ndi fremfarne Kongers Tid, ; og–særdel.es:udi— begge dissesHerrers Tid, uden
» hvis vitterligt var nogen havde veldet sig til ,- det de lkal hver bestittessigcpaas. mid-
,,lertid at afstride-, Det-af er det klart at see , at Grændse Dispyterne, have da
været ifuld Bevægels«e, og give«t Anledning·til»Underhandiinger» paa alle Moder,’
og- dersom ijtfeldt i denne Materie skal have Ret,— har ikke Danmark givet faci
meget Aarsag dertil, som Sverige; thi han-skriver sudtrykkelig om Kong chriliiartj
llL der var indvikleti alle disse Dispyter, at Hanhaver altid Uagtet-efter Fred;
og Rolighed med hans Naboett Han lod sig noye tited Sit jog begiarede ikke
atsudvide sine Grændser · — - · ·« - — — - «· « ’« -
f Ved Chrilkianlthog GulteviDod henfaldt ikke Stridighederite om Grænd-
strne, men heller for Alvor begyndte at ovgl—odes. Dele svenske Konge Erin, vee
ellers var misfornoyet med Adskilcigti det Bremsebroiske For-drag, var helter ikke
fornoyet med Decisionen om Grændserne Han forlangede daaf Kong Frida-
rjch ll.j nye Artikler til Rigerites Venskab og.Nytte. . J Anledning heraf bleve
adskilligesSager·ventiierede,, mange Moder bleve foreslagne, men uden Frugt. En-
delig kom det dertil-, atder 1562. i Kiobenhavn ved de svenske Deputerede— bleg
sluttet en Stilstand imellem Rigetne paa 30. Aar. Jblant de Punkter, som der-
ved bleve accorderede, blev og reist om Grændserne, og derover giort saadanSlM
ningc ,, For at hemnie videre Misforstand skal-med det forste de rette fordam- Ri-
,,gernes Grændser eftersees, at de igien klarligen og tydeligen kunde afpasles og
,,fornyes. Jndbyggerne paa Grændserne atholde god Correspondenee med Kien,
» og Sal, og al anden daglig Omgicengelse, saa og stille sig venlig og broderlig smd
- z,hinanden, og under hoyeste Straf ingen Aarsag at give til nogen Uleyligheds·og
-,Uenighed.,- Her-med syntes Sagen at være sat paa en god Fod·, og der var
Haab at see Ende paa den gamle Uroe; men det blev allene ved Artikele«n ·ttdenOp-
fyldelse3 thi den gamle Kiv og Uroe ved Grændserne blev ved, saa at der daglig
indlob fra Undersaatterne, der boede ved Grændsen, nye Besvarltiger til Kong
ijderjch ll. Kong n, der ansaaedette sont Fredsbrud, giorde Er ndrsinger der-
om ved det svenske Hof. Der blev da et nyt Modc berammet, for desbedre at
kunde bekræfte Freden imellem Rigerne Men imedens dette forhandledes, blev
nogle danske Skibe overfaldne af nogle Svenske, hvorved det kom til aabenbare
Krig imellem Pigerne
Denne Feide varede imellem Kong Frjdericb U. og Kong Eric X1V. i 7
Aar , tog-derfor forer Navit afSrv Anen Krigen Krigekt endedes dermed, at
Kong Ericblev dethkoniseren og Kong Johannes kom til Regieringen igjen. Imel-
lem Koiig Fader-en og denne Konge blev da erdeti sluttet til Roskild den 18.
November 1568. J dette Freds Fordrag blev der vgfaarontraheret otn Grænd-
serne, hvorom den 7de At·t. saa lyder: »Deoligeske skulleGrcrndserne mellem Hal-
,-land, Skaane, Blekntd og Sverig være og blive paa de Steder, sont de udi
,, hoystbemeldte Konges’ Tid været haver, og mellem Noisge og Sverig paa de Ske-
,zdeis, sont de have vaaren af Arilds Tid-, Dette Freds Fordrag stod i Almin-
deilgheo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
