Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190 Om Notges Grændser. Cap.lv.
tain Simon von sallingen ham til Medhielp associeretz disse begge skulle om Vin-
teren efter denne Ordre omreise og erfare alle Omstændigheder, og siden næstefter-
følgende Foraar mode iKiobenhavn og give fuld Efterretning om Sagernes Be-
skaffenhed Til sidst skulle han forbyde deSvenske alvorligen, atkrævenogenSkat,
hvortil de ikke vare berettigede. Saasnart Amtmanden Hans Olfeii havde faaet
denne Ordre, begav han sig paa Reisen med Eapitaiti Simon voti sallingen- og
forfattede derpaa en Relatioii over hvert Læns Finner, saaledes at han optegnede
hver af de omtvistede Finnefiorde i Lænet. Han tog Matidtal over Finnerne, og
tillige en Specisication over enhvers Skak, hvori han viser, at de Svenske toge af
Soesinnerne aarlig 419 Daler 3 Mrk. foruden det der blev indkrcevet afFinnebyer
til Fields paa norsk Grutid. Ved denne Omreise og Eftersporsel blev noye spurgt
efter Rigernes gamle Grændser , og blev allevegne af gamle Jadbyggere besvaret,
at de skuiie være Kjolen eller sieldtyggeti. J Fiordene boede Finnerne mange
Dages Reise derfra, dog beklagede de, at de af svenske Fogeder bleve besøgte og
tvungne at give Skar, ihvorvel saadant ikke sædvanlig var skeet tilforn, men at de
Svenske havde en og anden Gang ved særdeles Indfald tilforn ogsaa tvungetSkat
af dem, hvilket dog blev anseer mere for Vold end Ret. « .
Paa denne Reise sik ogsaa Amtmand Hatis Olsfeti en Bekrceftelsepaa’ det
som for er meldet om deti forste Aarsag til denne Skatz thi Finnerne i Ofoden,
der sævnlig bleve krævede for svensk Skak, paastode, at de fra forige Tider ikke
havde givet nogen viss Skar, men allene en Skienk og Vennegave,. for at nyde
Fred og Rolighed; men denne fri Gave var siden giort tilen Tvatig,· og forandret
til et offentlig Paabud. Dette er endnit efterretligere bekræftet fra et andet Sted,
nemlig fra Langenazs i Finmarken ; thi derfra blev berettet, at de fra gammel
Tid, ja endog iden Tid Riger-tie havde været forenede, havde givet Qvænerne, der
fore om med Kiobmandskab, tre Aer Vaarkleede eller Dynevaar. Dette stiftede
Qvænerne imellem dem; men da Kongen af Sverige havde erfaret, at disse Kiesb-
1næiid oppebar saadan Skienk, var der nngefeer for 60 Aar siden , sont indfalder
omtrendt ved det Aar 154o, ndskikket een ved Navn Jens Halconfen, der skrev
dem allerfnrst i Skar. I denne Beretning stentmede alle Finmarkens Soeftnner
overeens, og paa sine Steder blev det endog tillagt, at alleFinnerne havde fordum
boet oppe ved Fieldet, Sverigesaa meget nærmere, og ingen Skat givet til denne
Kronez men da de flyttede ned tilSoen, saameget længere bort, bleve de beskrevne
til Skat» Til sidst indberettedeAmimanden, hvorledes han havde befnndet Grænd-
sen, hvilket jeg som noget authentic vil indfore ordlhdende: »Dette efterskrevne
·«har Jeg erfaret om Grændserne imellem Laplaiid og Sverrig· Den 8 Fe-
,,bruarii drog Jeg fra Kodikes over Kiolen med OlufEinekfen, boende i Kodike,
,, og viiste han mig et hothield, kaldetReigisesield, liggendes neder imod Steen
,»"ooer· forbemeldte Reigise Field i Thromsoe Læn, hvilket han sagde i gammel
»Tid at være holdet for Raaemetske imellem fornavntesLapmark ogSverige, og
,-strækker det sig derfra heden ind i en stor Seie, liggende paa Fieldet kaldet Ram-
,,me. Siden folger en Elv lobende af foreskrevne Sve. Siden ganger det af
,,fornævnte Elv heden udi en anden stor See, kaldes Solliaver, og derfra i en
2, anden See, kaldes Bienns Thresk, liggendes ved et hoyt Field Nordeii ig en
— - - M-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
