Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198 Om Notg·esØræiidser» cap.1v;
Fiskerie at bestille. Desudeti bleve Lassc Olsfeit og hans Medsolgere af de danske
Betientere alvorlig forbudne, ikke at maatte befatte sig med dette Fiskerie, men med
Passviiste hiem igien. Og saasom de Svenske begyndte at becncegtige sig Elvene
allevegne, hvor de giorde sinPaastand om Deel iSkatten, udgik der fra den danske
Befalingsnialrd paa Vardehus adskillige Befalinger der imod i de efterfolgetide
Aaritiger 1608 og 1609, hvorefter de svenske Fogder bleve drevne bort fra Elverne
og deres Fiskerier. "
Medens disse Tvistigheder varede, saae Kong Christiaii 1V. at hans Be-
salinger kunde ikke nyde den tilborlige Respect, med mindre de med storre Alvor-
lighed bleve secunderede. Han lod derfor i det Aar 1608 skikke Skyttebaade til
Nordlandene. Herved blev Landet paa nogen Maade armeret, saa at de, der ikke
ville lyde, skulle; men desuagtet varede dog Dispyterne. De Svenste udsendte
deres Lappefogder, og de Norske giorde alvorligere Modstand nn end nogen Tid
tilforn. Herover komme nye Besværings Poster fra svenske Betientere til Ami– «
mændene paa Vardoehus, gierne et Par eller flere hvert Aar, i det mindste hver-
gang de svenske Commissarier eller Fogder komme ned til Soekanten for at kræve
Skatteli, men de Norske giorde stedse saa vidt Modstand som mueligtvar, indtil
Krigen bred nd imellem Rigerne .i det paafølgende Aar 1611.
Paa-det Flakkesivbekske Mode tildomte de svenske Commissarier Sverigs· ·
Krone Halvdeelen af al den Rettighed, som Sselapperne yde fra Titissiord.
indtil Malanger. Dette kom Kongen fremmed for, og havde der siden, som sagt
er, været adskillig Tvistighed derom fra begge Sider. De Svenske havde ogsaa
giort Contrabesværinger saavel i denne Post som andre ; især havde de protesteret
derimod, at den danske Konge sorte 3 Kroner i sit Vaaben, men formedelst Uro-
ligheder i Sverige, var bleven accorderet 1602, at disse Dispyter om de z Kroner«
skulle staae hen imedens Koiig sigismundus levede. Men da sjgjsmundi Farbro-
der, Hertug Carl, kom til Regieringen under Navn af Kong Carl den Niende,
sagte han at hevne sig, og derfor ved sinKroning 1607 forsagede den svenske Konge-
Titel med det Tillæg: Konge over Lapperste i Nokdiand. Det forblev ikke
ved Titelen allene, men, som Baron Holberg skriver i filt Danmarks Riges Hi-
storie, de svenske Fogder, efter de Danskes Sigelse, udstrakte ogsaa sin Jurisdi-
ction vidt udi Finmarken , thi Balthafar Bech fodrede Skat af de Seiesinner, som
aldrig tilsorn havde ydet noget til den svenskeKronez og enandenFoged, ved Navn
Enk- Johxmfem understod sig at forbyde den danske Øvrighed, at lægge Skat paa
egne Undersaattere, truende udi en Skrivelse til Slots-Skriveren paa Vardoehusz
paa .S·verigs vegne; at sætte Jltdbyggerne udi dobbelt Skak, hvorndover Kong
Christian maatte give Befaling til ClausGagge, Lehnsmand paa Vardehus, med —
Magt at hindre saadant Foretagende. Den Stad Gottenburg, som var bleven
nyelig anlagt i Sverige, giorde ogsaa Danmark fortrydelig- saavel over anden
Handel, som især over Stadens Privilegier, hvori Borgerne var bleven tilladt at
have frit Fiskerie i sinnesiordene fra Titissiord til Varanger, ihvorvel Dan-
mark tilstod ikke Sverige en Fods bred Land af denne Egn. Samme Stad ud-
sendte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
