Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226 OnlNorges Grændsen · cap.lV.
rende 2de Personers Stemmer gielde ligesaa meget , som de Zde paa den anden
Side; efterdi den ene Sides Secretaire og Jagenieurer , naar de ere eenige imel-
lem sig, ep kunde være den anden Side i Stemmer overlegen, men der maa altiid
en fra den andeti Side bifalde den Meening, som skal blive decifum.
. S. 13. Hender det sig igien, at begge Siders Committerede blive neens
imellem- sig. selv saaledes, at en Norsk er af lige Meeniltg med 2de Svenske, og en
Svensk med de ovrige 2de Notske, saa gielder den Meeniiig af hvilken zde Inge-
nieurer forklarer sig at vare.
5-14. Roßerne kommer til at opsettes ikke allene udi de Puncter, som nu
as Commissarierne ere udnevntez Men og der imellem, hvor Distancen er lang ,
og. Pnncterne ikke saaledes sitnerede, at man kan see fra den eene til den anden,-som
herester udtrykkelig formeldes
s-. 15. Rigsmerkertte eller Roßerne bor settes paa Hovder, hvor de sindes
ndi Linien, for desbedre at kunde sees; Og hvor Commissarierne ikke har ndnevnt
Puncten i sig selv , maa ved Rossettelsen udvelges baade punct og Sted, hvilke
Roszer maa kaldes Mellem-Roser; saasom de settes imellem depucnckkk, som
Commissarierne tilsRigsmerker og Rigs Roszer have udnevnt og- paa Carterne
ndlnerker.
· s, 16. Dale og Wermelands Grændser, som paa· begge Sider meest ek
beboet-, og om hvilke paa begge Sider den ssrorsteStridtghed" imellem Undersaatterne
har været , bor paa hver fierdedeels Miil med et Rsoßeudmerkes, saasremtDi-
stanren imellem de adnevtite Pimcter strekke sig tils en halv Miil; Men fra Bille-
graven og siden-. op efter kan de adskilles paa z 3 og en heel Miil , dog ikke leen-
gere, endskiottt de og længere vare synlige.
s. 17. Okii nogen af de nu af Commissarierne ndnevnte Rigs Puncterz
naar de paei Marken udtages-, tresfede i et Vand«, eller saa blod Myr, at intet
Roße der kunde opsettes, hvilket lettelig kan hende; efterdi TvistePladsernes Ind-
hold ikke paa Carterne, ved den forrige Opmaalth saa nsoye kunde- anlegges, og
saaledes blevet nbekiendt, saa skal alligevel Redresserings Linien dragess did til, sem-.
nær som skee kan, og Rvger opsettes paa begge Sider af·Vasndet,— hvor Linien
gaaer til og fra en saadan Punct, som paa Markett og tVandet ikke kan ud-
merkes.
· §. 18. Mellem-Roßerne bor helst passes saaledes’, at de settes paa Berg
eller Steen-Heller, saa at Liniens Strekning efter Compeis-Streget baade til og
fra Roßet til et evigvarende Kjendetegn derpaa kan adhngges; Fittdes ingen Beh-
lighed til en fast SteensHellse ndi Linien, saa tages en stad Steen ,. og legges indi
Jorden, hvorover Roser settes, og i hvilken Steen CompaseStreeget Udhtegges
tillige med-et Par Bogstaver, som betegner sammes Navn; Har matt og. ikke en
saadan flad og bred Steen, saa legges i Jorden en- Rads af smaa Steener uds en
saadan- Linie , som Com-pass-Straget ellers- skulde adhugges, og der under legges
Kull ogKridez Skal-Roßet nødvendig setres uvi. et Myragtigt Land , da leggex
- vr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
