Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236 Om Norgeel Grændsen Cap.1v.
samme Aar har hoystbemeldte Konge i sin Instrur for hans Grændse Commisfarier
gjort dette Forslag: at der tnaatte trækkes en lige Stræg fra Vardehtis tvert
over Landet til Candalax ved Fiorden af den hvide Sve, og alt hvad derfra ligger
Øster og Nord til den norfke og hvide See isin hele Circumserente, og kaldes
paa Kartet Biarmia eller Trinnes, skullehore til Norgez men hvad der er situeret
i Syd og Sydost fra Candalar indtil den Strin Vigo, skulle forblive S torfyr-
stens. Men dette Grændse-J)?ode gik, formedelst Russernes alt for lange Udeblivelse,
ikke for sig, og derfor kom ikke engang Forslaget paa Banen. Derimod asstod
Rußland til Sverige sin Reti Torne og Kimi Lapmarker, paa nogle Lappebyer
nær iKimi Laptnark paa Grændsen Desuden overdrog han og til Sverige sin
formeente Pratension og Andeel af Skatten fra Varanger til Malangen.
Aar 1597. blev sendt Gesandter til Rußland med nys ommeldte Propo-
sttion om Grændselinien. Herved var Opforselen paa dansk Side saa fredelig, at
til det forige blev iJnstruren dette tillagt: at dersom der var intet at givre ved det
første Forslag, skulle de allene paastaae, at Storfyrsten for det første maatte til-
bagegive Klosteret Petzinga, det er peisens, imellem Malmis og Vardehus, med
Egnen der omkring , indtil der i Fremtiden kunde giores et For-ig om det øvrige
Land. Da dette gik frugteslos af, har Kongett 1601· givet et andetGesandtskab
dm Instruy, at foreslaae Storfyrsten: Enten ville Kongen erlegge til Storfyrsten
zoooo. Rdlr. for hans’ Afstaaelse paa sin Prætension paa Lapland, eller og atLap-
land maatte deeles fra Øster iVester, nemlig fra Trinnes til den sondre Etide as
Jadiager Vandet , og deraf maatte den nordre forblive Kongens, og den sondre
Storfyrstens. Men i hvordan Forslaget var , ville det ikke lykkes. Og da det
var Kong Chriltjan lV. ret om at faae disse Tvistigheder afgiorte, og ikke alt for
meget give bort af sin Ret, sindes der ogsaa, at da han 1602. lod finHr.Broder,
Hertttg Johannes- reise til Moskov, for at holde Bryllup med Storfyrstens Prine
cesse Datter, instruerede han atter sine Gesandter, at forebringe Storfytstent at
det hele omtvistede Land maatte deeles itvende Deele, enten fra Soltden til Nord,
eller fra Østen tilVesten, og den ene Deel deraf maatte Norge tilbage gives. Men
da Hertug Johannes dode for Bilageret, fik dette Verk heller ingeit Fremgang.
Imidlertid, paa det Kongens Rettighed iLandet selv maatte not)e blive paa-
agtet , tillagde Hans Majestert Atntmanden i Finmarken Hans Olfe11, ved Re-
seripiaf fornævnte Aar 1597. den 30 Julii saadan Befaling : Dersom Russerne ville
sormene dig at inddrage udi Lapland, der at oppebcere Skar, eller og forbyde vore
Undersaatter, der sammesteds at give dig paa vore vegne Skat og Rettighed, da
skal du ligevel samme Skar, saa meget dig mueligt, med Trusfel hos dennem ind-
fordre; og dersom Russertie ville dennem understaae derudindett at forhindre dig,
og siendtl.ig at angribe, at du da bruger saadan Middel og Defension« som dertil
hører og fornøden giv-res. Og dersom du samme Skat om Vinteren ingenlunde
af formelsdte Lapper bekomme kunde , da skal du anvende din mueligste Flid, at du
den paa Foraaret, naar de komme til Soesideti igien, ellex og om Somtneren,l)or3
dennem paa Vore vegne kan indfordre, saa Vi sor din Jorsvmtnelses Skyld ikke
skulle lide nogen Afbrcek paa Vor Rettighed. Sammeledes bede Vi dig og ville,
ak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
