Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266 OtnNorges Vrede og Længde’ cap.v.
Clima.«— Breden . langste Dag.
25 67 zo . » 1 Maaned.
26 62 30 - · 2
27 73 20 S «
28 « 78 20 4»
29 84 5»
30 Jo 6
Disse Climata bestemme vel nogenledes Dagslcengden, men langt fra ikke
med den Rigtighed, som nsoye astronomiske Obfervationer. J denne Beregning
over Dagens uligeTilvert er at merke, at man ikke har agtet paa Refracrionen,
eller Solens Straalebreknitig i Luftkredsen, som foraarsager , at Solen sees for-
end den kommer over Horizonten, og gior altsaa pait visse Steder Dagen længere,
end den virkelig skulle være, hvis ikke Refractionen var. Forestiller man sig et
Sted under Polen efter den Situation, som Jordkuglen der har, hvor længsteDag
er 6 Maaneder lang, skulle man ikke see Solen længere end til Jevndøgns Da-
gen; men Tusmscker og Dagstiæret, sem foraarsages as Refractionen, og un-
der Polen varer allerlcengst, gjor, at Dagen ncesten bliver 2 Maaneder længere,
efterdi der gaaer en lang Tid forbi, inden Solen efter dens daglige Bue, som den
gior i sit Leb, kan komine saa dybt under Horizonten, som udfordres til at bestem-
tne Nattens Begyndelse.
Under Polar Circlen, omtrent paa 665 Grad og derover, sees Solen vek
ikke i de korteste Dage over Horizonten om Middagen, dog er den samme saa nær-
at den formedelst Refractionen foraarsager en temmelig Klarhed. Saaledes sor-
volder Tusmesrket og Dagsticrret, at Dagen længes meget paa de Steder, hvor
det nordligste af Norge er beliggende, og paa de Tsder, da Solens Middelptinct
ikke sees over Horizontem saa at der, hvor man skulle vente et langvarigt Mørke
om Vinteren, har man dog, naar det er klart Veirlig, en Dag næstett af et par
Timer; ja paa de yderste Grændser af Riger katt man daglig see et Glinit af So-
len heele Vinteren igjennem, hvor ogsaa Natteii oplyses af Sneen, Stier-nerve,
Nordlyset og Maane-io Skint, der bestandig er over Horizonten heele Natten
igiennem, nemlig saalænge den er paa sin nordligste Brede, og Solen bliver under
Horizontetr Saaledes er Forskiellen paa Dagen kiendeiig at see i Morge, hvis
Grader fra Lindeonaes til Troemm kommer paa nogle Mikmter ncrr overeens med
det 1te Clima fra Linien , hvor Forskiel paa Dageii er ktm z Time; daderimod
Forskjellen mellem Lindegnaes og Træ-een er over 6 Timer , og siden gaaer det
Nord efter iDage og Maaneden — Saa forskjellig er Dags Lwiigdeii iNorge, at
man kan sige , der ere faa Riger i Verden , hvor den falder saa ulige. J Fin-
markem sont den nordligste Kant af Morge, er den lceiigste Dag om Sommeren
10 Uger lang ;« men ved den sydligste Kant Lindesnces er den længste Dag 17.
Timer. Saa at, naar man paa et Sted i Riger har Soleit hvt)t oppe, har man
paa et andet Sted mork Rat, hvilket kommer as den store nordlige, Brede«Ri-—
- s- « get
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
