Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272» OmRorges Breve og Længde. Cap.v—.
til Finmarken, hvor det allersmalleste er kuns 6 Mile, hvilket dog ikke varer længe,
og det ovrige er igien 12 til 16 Mile-, ei at melde om de mangfoldige deruden for
liggende Om sont ere de Betydeligste i denne Strekning, efterdi det faste Land er
for koldt. Derefter tager Finmarken, som et nyt Land, sm Begyndelse-, og har
sin Længde og Brede, som meldt er. Dette er det sikkerste Begreb man kan giore
sig om Norges Brede og Længde , saavel efter geometrisk Beregning, som og
efter Rigets naturlige Strekning og Storelse. Dog er tnan ikke derom saa ganske
og fuldkommen sorvisset, at man jo vil haabe med Tiden at faae noyere og vissere
Efterretninger, naar bleve giorte accurate astronomiske Observationer i Henseende
tcil Rigets Brede og Længde; saa og Milene over alt bleve satte paa en fast
sped. .
Romstsp Angaaende Notges Mile, da ere de meget ulige og uvisse« og kan deres
Længde lige saa lidet over alt vist bestemmes, som deris Forhold til andre Landes
Mile, samt disses Forhold igien mod hinanden indbyrdes fastsættes. Man veed, at
en geometrifk Mil antages for 717 af en Grad, og kaldes gemeenlig en tydsk Mil.
Dette Milemaah saa vit det gaaer i en ligeLinie over Bierge og Dale, er iHene
seende til Stedernes Distance overalt lige, uden hvad Forskiellen er paa Gradernes
ulige Storelse efter deres Afstand fra Linien , som forhen er meldt. sp Tager
man nu Jordens store chevnhed i Betragtning, bliver Stedernes Distance, naar
de skal afmaales efter Skrit og Fod, mangfoldig forlkiellig, skivnt den i Henseende
til dett dragne geometriske Linie var ellers lige. Foruden dette, at en saadan geo-
metrisk Mil, naar den appliceres paa at udmaale Steders Distance, er meget
forskiellig, saa er og Milenes Storelse i et hvert Rige efter Landets Beskaffenl)ed,
Jordens Ujævnhed, Veienes Krumheder særdeles i Dalene , og deres Besværligl)ed,
eller afiandre physiskeog politiske Aarsager meget foranderlige, og samme Ulighed
underkast, som Maal og Vegt. Heraf sees, hvor uvist det er, rigtig at bestemme
Milettes Storelse.
Hvad nu Milene i Norge angaaer, da ere de vel af de længste der sindesi
noget Rige, fornemmeligen ude ved Soekanten, og særdeles ere de i Nordlandene
og Finmarken meget lange; men hvor lange de egentlig ere , kan ikke vides til visse,
maaske-Nik efterdi de ikke overalt ere ansatte efter et vist Maal. Sommesteds i Rorge ere Mi-
lene rigtig maalte, og smed Mileskiel afsatte. Det er befanden, at de i Kong Chri-
stjatt V. Tid afmaalte Mile holde næsten alle 17600. danske Alen. Til Fæstnin-
gerne ere Milene afmaaledejftil de fleste Bergverker, for Forselens Skyld; og lige-
saa paa adskillige Konge- og Postveie· Fov«ResteU er der paa de Alfare Veie ikke
saa noye agtet paa Veiens Længde, men Milette ere»underttden heel ulige, og kom-
mer det an paa, hvorlangt Gastgiever- eller andre Gaarde ltgge fra hinanden, hvor
de Reisende tage Sky-ds. Visst er det, at Milene have fordum været storre saavel
i Notge som i Danmark, hvilket man har erfaret paa den Alfarevei giennem
Skaatte, Salland og Vigen, hvor der skal findes adskillige gamle danske og norske
Milemcerker," og een af disse Mile skulle omtrent holde Halvanden af de ordinaire
tydske Mile. · · ·
tDe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
