Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284 d; Om det norske Clima. Cap.v1·.
Side , men Landet stikker næsten ud som en Peninsel, og man har imod Vesten
den saa kaldede spanske Sve, imod Norden Jshavet, og paa den ostlige Side det
hvide Hav, som skiærer op i Bugten imellem Rußland og Finmarken, hvorved
ogsaa dette Land forsones med saa mange Hav Damper, at omendskiont det lig-
ger ligesaa langt Nord, som det Rordligste som er bekiendt as Siberien og
Gronland, er der dog en merkelig Forskjel , at Kulden er i disse sterkere end ihine.
Og det er vist, at paa Øerne øverst i Nordlandene og uden for Finmarken modnes
Mængde af Multebær, som dog paa Bietgene i Guldbrandsdalen og andre Fjeld-
boygder iAugust bortfryser. Hvad nu Sommerens Varme angaaer, falder den
og heel liden, dog ikke saa liden, at der er ubeboeligt; thi kan der ikke vore og
modnes Korn, og saadan Sæd som behover bestandig og langvarig Varme , saa-
fryser der dog ikke, men i den Tid Solen er altid over Horizonten, er der maade-
ligt varmt, og naar den begynder at dale igjen, er der dog efterladt saa megen
Varme i Luften, at det er taaleligt. Dersom der skulde, som soregivet er, ligge
Jo strar ned i Jorden, er det venteligt, at ingen synderlig Afgrode der kan komme
til Fremvept. Dog kan man billig troe, at Beskaffenheden der vil meget ligne det
svenske Lapland, hvorfra man haver i det svenske Videnskabers Academiet-
Skrifter fra Hr. Ljnnæo den Underretning, atSæden er bleven moden paa en seer
kort Tid , og endnu er dette geleidet med den meget nette og klogtige Betenkning:
at Sædens og Urters Fremvert retter sig efter Sommerens Længde eller Korthed.
Ved Polerne er Sommeren kortere, men en længere Dag og Sol-Var1ne drive
Verterne mere frem. fVed Paris er Sommeren længer end i Lapland, hvorfore·
og Planter modnes der senere, naar man vil regne Tiden fra Udsaeden til Host-
ningen; thi ved Paris ere de kolde Nætter længere, i hvilken Tid Væxterne hvile,
hvorfor de og behøve flere Dage inden de naae Modenhed J Lapland derimod-
er om Sommeren næsten ingen Nat, derfor kand og alle Urter der , paa den Tid
blive ved i deres Vept uden Natte Hvile , og fremgroe ikortere Tid. Derpaa
anføres at Bygget«er blevet indhestet efter 58 Dage, og Rugen efter 66 Dage,
som skeer ikke i de varme Lande. Hvilket man skulle slutte ville ligesaavel gaae for
sig i Finmarken, hvor Luften er ingen Tid fkarpere, og neppe saa skarp som iLap-
land, med mindre Havdamperne maatte være til Hinder, thi det er merkeligt, at
paa Jedderett i Ehristiansands Stift, hvor der er liden eller ingen cVinter, behover
Sæden den længste Tid at groe i , den kan der. undertiden ligge 3 Uger i Jorden
inden den opskyder, og der kan i vaade Aar gaae bort 18 Uger fra Udsced til Ind-
h-ostning. »
Man veed at ved de nordligste Colonier iGronland kan det snee underti-
den end og i Augusti Maaned; men paa det nordligste ved Nordcap venter man
dog ikke det slags Fugle forend langt ude i September- allerhelst ved Soestdem
thi oppe ikLandets merker man, endogsaa langt sydligere, at Kulden en og anden
Ganglader sig tee end ogsaa naar Sommeren skulle ventes paa det varmeste.
Dessamme Hav Damper som ellers giore at Kulden om Vinteren er ikke saa
sterk, gior ogsaa her, atVarmen oln Sommeren bliver formindsket· Dette met- .
kes og langt s·dligere, og derfore er her desmere at formode. Det eranmtzrdket af
. aner-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
