Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nattetider-
bed.
294 Om det norske Timen-; Cap. Vi;
Maade, hvorledes den nedtrykkende Luft, og den opstigende Varme, eller om man
vil kalde det Damper, arbeide og beveges imellem hverandre istille Veir, naar
de synes ligesom at staae ien Ligevægt, og ingen af Delene med Magt maae vige.
Naar man nu samler alt dette , seer man hvor fornodent det er, at Veiret
iden Tid iLuften enaae være stille, at ikke der skeer nogen Sammenstodelse eller
Vold ved Brekken og Krummen paa disse Snee Korn, sder synes egentlig at være
den rette Skikkelse som Snee skal have, naar den ikke paa nogen Maade brydes
eller forandres. Her maae og være enidelig vedvarende Kulde, paa det at ingen
Forandring si Luften skal giore Forandring i Sneens Skikkelse , men at den ved
stille Veir, sog kaf den efter Haanden udtrykkende Luft kan nedfalde sagte og stille,
paa Jorden. At denne Snee her sees oftere end paet andre Steder, kommer og-
saa af Kulden saa langt Mord, der erssterkere og derfore giver stillere Luft , som er
just Kuldens Art naar dens-er seer sterk· -—Eapitaiii Heitm·on, der havde-længesgiort
Reiser paa Nordlandene og Fininarken, har ogsaa lagt Merke til denne Slags
Snee, naar han siger: ,,at deri den skarpeste Kulde og stilleVeir besindes at ned-
»falde fra de overste Skyer nogle faa Snee Particlerz hvilke næsten alle have eens
,, Figur, og ere at ansee som det subtileste Kunstverk. Disse have givet viß Anled-
-,ning til den Gijxning, at de fngtige Dunster, som have sit Rum nest under
» den koldesteRegion, sere til dels formengede med salpeteragtigeDunster, ved hvis
, naturlige Kulde saadant anseeligt Verk vorder udvirket, som sees paa Vindver,
,; naar Fugtigheden derpaa frhfer, saa ordentlig udi Flammer som den beste.Ma-
plere kunde have skatteret den, kmensastnftens Fugtighed der neden for fryser de
,, til tyk Riim som samles til Skyer. -, Man seer her hans Mening at have varet,
at Luftens Bevegelse falder saaledes, at den gior denne Skikkelse paa Sneens Dan-
nelse, hvilket er rigtigt nok, men det maae ikke ansees som noget ertraordinair.,
uden forsaavidt, at Veiret falder :mestiAlmindelighed saa, at det forandrer Skik-
kelsen; sthi saaledes dannes Sneen ti Luften, og ville altid nedfalde i den Anseelse-
hvis ikke de mange Anstod paa Veien giorde Hindrisng deri. Ellers falder den knn
ganske tynd, og ikke meget deraf. Den er og vel og fast sroset, saa at naar den
falder paa Jordm, bliver-den liggende ganskelos og- let over hinanden. Der pleier
og gierne være·t"ilforn, og kommer godt Veir derefter , saa at det synes , ligesom
det er Slutningen eller det overste af en sa·mlet—Skye. thorvel Sagen er vel
denne, at saadanen Skoe-har aldrig varet ret meget stor og tung. Den sont sal-
drig har seet dette Slags-Siiee, vil med stor Forundring ansee den,’ da hvertKorie
nogenledes ligner ldesStierner som Riddere bare paa Brystet.
Af Elimaiher ti det nordligste afNorge og Finmarken, sont her-under etser
auf-m, fordi det ligger inden for circulum nrcfttcutm kan ikke ventes nogen syn-"
derlig Frugtbarhed, dog er det forste, eller saa godt som fra midt i Samme-Fon-
-derie at regne ,«· ikke aldeles. aa ufrugtbart. Hr. Procanc.-.P·onta·sppidaa aufokgc
af ·Ar11t Bero-cer i hans anmarks og Norges frugtbare Herlighed, «exccendog-
saa iNordlands Amt oven for Trundhicm faaes til en Bondegaard 40« ja mere
end tooTonder Byg, megetgodtKorm skiont ikke saa godt sonisiugenpaa samme
Pro-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
