Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cap.. v1. · Vin- det ·notske Clima- — zoe
J sæt synes October mork, efterdi deri lyse Tid er da forbi, og hver Dag«b·l·ivermor-
kere: og Febeuarius lys, efterdi da kan man begynde at meekeat Dagen længes.
Det lader ellers noget paradox, at deri Norge er ligesaavel Forskiel« paa
Lyset naar man henseer til Længdett som til Bredett.· Det er bekiendy og allerede
forklaret , at i Breden er stor Forskiel,’ saa at naar man henne ved Lindesnces
maae-i Julii Maaned endog om Natten i tnorkt Veir opttende Fyr for de reisende
Skibe,— kan man ved Trundhiem endnu giore sit meste-Arbeide Dette er uden al
Jmodsigelse. Men hvad»Længdett angaaer, da- siger det sig selv, at det ikke kom-
mer af Lyset selv , men af Skyggett, thi nær ved- Havsiden er ingen Skygge hver-
ken Vinter eller Sommer-, derfore haves og Dagen der paa begge- Tider længere
De Skygger som der haves- er for det meste iØster, og ikkun saa godt fomx paaeett
Side, derved tabes-intet Lin; otnsVinterett-, efterdiSolenskonnuer ikke saa langt ind over-
Landetz inen paa andre Tider synes det dog, at eftercHavetsBeliggetihed ndeti emNorge
fra Lindesnces tilNordcap tabes saa meget af Lyset om Morgenen, som man vinder
om Aftenen. Øster paa N·orge derimod vindes om Morgenen og tabes om Afte-
nen. Dog kan det gjore meget, om Bjergene ligge nter til Anmerkelsens Sted
kues cgwgt fra. Efterat man nn har havt det lyseste ttde ved Havsiden kommer
masii længere ind i Landet, eller ind iFiordett. Nu begynder det allerede at skygge
noget lidet, thi nu seet man ikke Solen gaae ned ligeiHavet, men paa de fleste
Steder kan den allerede vcere enten en- Time oppe om Morgenen forettd den sees,
eller og en Time oppe længere om Afteneit end man seer den; ja som oftest kan det
have begge Beskaffenheder, efterdi der ligger gierne ude ved Havsideii hoit Land-
af Øer, Bakker, Klippee-, F—ielde, fotn skjuler; meer her- gives dog. ikke gjerne- i-
Almindeligl)ed saa meget Skygge- thi inde iFiordeire« er altid noget romligt· Disse
ere da som det tljiddelste imellem Oavsiden og Opsandet Men oppe imellem-
Fieldetie i Oplatidet fkygger det meget, allerheldst for dem som boe i trange Dale-
hvor baade Solen er længe fra dem , og Skyggerne falde i al den Tid niorkex
Dette fknlle man tænke vare A·nmerkninger, sont ikkun lidet havde at betyde, men
ere dog- ganske fornednez thi Skyggerne gioeesaa meget paei Solhverve Tiderne,
faa ak paa nogle Steder sotn ligge paa samme Vrede-, og ere ofte ikke over tit
Mit Veie fra hinanden, skal paa det ene Sted Solen sees et par lig-er deti ganske
Nat, og paa den anden ikke længere end« til Klokken 11. om Aftenen: paa det ene
Sted skal- de have Solen eet-Time eller halv-anden- oppse ved Solh«vero·e Tid om
Vinteren, paa den anden skal male ikke, kunde see den i H. ltgm og der skal ogsaa
i andre Tilfælde være mere morkt og beskygget. Denne Forskjel1 sees endog paa
en Fjerding Vei- lige over for hinanden i alleDiiler» fotit vetider i Sand-er og Nerv.
I Baglien kan visse Bebyggere om- Vinteren ei see Soleti seev ij aar, ja de peii
Solsiden ikktm see- den noget lidet- i. de kortesie Dage, forniedelst de- tvertover lig-
gende Bjerge. Dette haver givet Anledning- til- ulige Relationer saagodt soxm fra
et Sted, thi de som ntse ikke ordenmg tage sigsor at obseroere,·- ndvatge ikke et be-
quemt Sted dertil, som dog maae agtes-, om Obsetvationer over Dag og- Lys skal
nogenTid blive rigtige. Det lyseste og rnmnteligstescnes altsaa at vatse ved Hav-
sidem dog merker man-. at paak de hine ’Biergetoppee , som ligge frit, uden at de
Pp 3 beskytt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
