Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vindens Be-
skaffenhed·
Orivgovellei
Ras-Flager.
zog— » Om det norske Clima. Cap.V1.
Vind og Storm der holder Hus om Vinteren, saa at en der var srygtsont, ville
sielden faae Sovn der paa den Tid og idet onde Veir, allene for Knagen og Bea-
gen iHusenez og at gaae over Gaarden , Ja at gaae fra en Stue i en anden igien-
nem -Svalen, er ligesom at komme ud paa et stormende Hav. Dette hænder ikke
nogle faa Gange om.Aaret, men naar man ville sammenlegge alle stille og taale-
lige Dage i det ganske Aar, spille det neppe ndgiore et. Firrding Aar; derimod er
det som Ædli Residence paa de andre Tider. .
. Ellers er her i al denne Strekning Forskiel paa Vindens Beskassenhedz
efter den Katte som den blæser fra. Det Veir som staaer ind af Havet for-er med
sig Regn, Storm og tykt Veir. Dette kan i den hele Strekning passe paa Sov-
vest Vinde, hvilke næsteit over alt ere fugtige og blæse skarpt. Dog kan her ikke
for den ganske Strekning settes et vist Veir at vcere det værste, thi det er bekjendt-
at Landet gaaer ikke ganske lige i Nord og Seer, men paa den sydligste Ende gaaer
det mere lige imod disse tvende Streger end paa den Nordligste, hvor det krummer
sig op imod Østeii. Ellers veed man , at det hele Land rundes noget lidt, og lige-
som boier ud midt paa. Heraf kommer denne Forskiel, at Nordvest Vinde ere
stedse de fugtigste Notd paa Norge , og fore der med sig et slemt Havveir, hvilket
ogsaa der haver sin vigtige Aarsag, thi Nordvest staaer derind fra den saa kaldede
spanske Spe, og har en Strekning af mange hundrede Mile. Denne Vind kan
ofte komme med stor Magt, og saavel Nordsom Seer paa Norge fore med sig
de sterkeste Storme , ligesom ogsaa Soesolk vil forsikkre, at det haardeste Velri
Nordsoen kommer fra den Kant.
Ude paa Havet oprores vel store B-olger, men fordi Bølgerne ere store,
kand Vinden ikke paa den Maade som inde i Fiordene, lette Vandet iVeiret, og
giore deraf Deivgov eller Reg-Flager, som de kaldes. Med disse hader det den’ -
Beskaffenhed, at Vinden kommer med saadan Magt, at den blcefer VandetiVeicx "·
ret , ligesom man seer, naar der falder sterk Vind paa Aste eller Skov. Derfor
bruger ogsaa Norske den Talemaade om et sterkt Veir, at det drev som Aske. Naar
nu enVind falder hastigt og med Magt ind imellem Fieldene, og en Fiord er trang,
og der tillige ikke gaaer nogen synderlig See eller Bølger, er det let at saadan en
Drivgov eller Rogflage kan komme; thi da er Luften sammenpakked, og den
skyder sig i en Hast ind og frem, ligesom Vinden ndgaaer af en Pust-er Der
forste den kommer imod Vandet , lettet den Vandet i Veiret , ligesom masn af en
Puster vilde blæse paa Vand. Nu siger det sig selv, at endskiontVindenkommer
ligesom oven fra ned, kan dog Luften ned trænge sig ned igiennemVandet, men ved-
den Modstand fremgaaer langs derved. Saadait en Flage kan ofte ikke stigehoit
iVeiret, den er og som ofteste kun nogle Alett breed·, saa at den undertiden kan
gaae en Baad saa nær, at Slutningen deraf ned den eene Side kan være ganske
teet ved Baaden, og dog skal der iBaadsen ikkun lidt fornemmes dertil, og længere
derfra slet intet. Paa en stor breed Fiord, hvor Som noget lidt kan reise sig og
give store Bølger, falde disse slagen sielden, men ikkun i den sterkeste Storm, da
det undertiden ved en sterk Storm heder, sat den shele Fiord ligger ligesom i en Rog
og Taage, endskiont— der, falder ikke en Regndraabe ned af Luften, meti Seiedrikken
. om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
