Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Notske Ba-
rvmetra eller
Veirmerktr
318 Om det norske Clima. cap. V1.
det meget stelden at det ikke blaser, men inde iFiordenehender det ofte, at den
hele Fiord er som et Blik; thi naar Vinden er kun liden, og det kaldes paa Ha-
vet godt og mageligt Veir, er det gemenligst stille iFiordene, efterdi de da skiules
aldeles af Fieldene," og der er ikke saa sterk Vind i Luft-en , at den pakkes sammen
imellem Toppertie og iDalerne, men har da Rum nok at udvide sig; thi det er
ellers at merke, at paa den Tid det kaster med hastige Flager inde i Fiorderne, er
der gierne Storm paa Havet, og langt sterkere end inde i Fiordetie, hvor man har
Skiul for den jevne og meste Vind. Dog kan Landvinden somme Tider være
sterkere inde i Fiordene end ude paa Havet, efterdi den har der ligesom sin Oprin-.
delse og forste Hiem. Dette metker man allermest paa den Tid naar der staaer
Havveir uden for, thi jo nærmere Landvinden da kommer ud imod Havveiret,
des mere slappes den af i Fiordene, da man derinde kan have roligt og godt Veir
paa den Tid det larmer ved Havsideti. J Sardeleshed kommer det meget an paa,
om Fiordene ere store eller smaa , thi de store-Fiorde kan være stemme og farlige
nok- og ofte kan der falde sterke Storme med oprørt Vand , som for en Baad er
vanskeligt nok: i de Smaae er det ikke saaledes , thi een og anden Flage giør vel
Seiladsen farlig, men det er sielden det Veir at man jo kan roe deri.
Herhos maae jeg anføre et par Barometra eller synderlige Veirmerker
som man og haver iNorge. Det ene er fornemmelig ude ved Hav Siden , og
det andet inde i Fiordene. Ude ved Havsideti seer man efter, hvorledes Vandet
falder og stiger. Paa de Steder hvor der ingen Flod og Ebbe gaaer, kan dette
alletider merkes, men hvor der gaaer Flod og Ebbe maae det mest merkes enten
naar det er hoieste Flod eller laveste Eblse, ligesom Vandet da besindes høiere eller
lavere, saaledes haver man og Veir og Vilid i vente. Alle vestlige, nord- og syd-
vestlige Vinde give hoiere Flod ogOpgang iSoem ligesom alle esstlige og nordlige
Vinde giver lavere Vand, dog maae der helst folge roeligt Veir ved de Nordlige
om Vandet skal blive lavt. Ebben kan vel og blive lav om der falder sterk nord
eller osteti Vind , faasom disse trykker og driver Soen tilbage fra Landet ; men er
Notdenvinden faa sterk, at der gives stor Ssoe og uroligt Hav udeli for, vil ikke
Vandet falde langt ud. Dette Barometrum er noget ncer sikkert, og viser Vitid
og Veir en temmelig Tid forend man haver det. Seer man iHavveir at Vandet
forminskes, kan man vcere sikker, dersom det ikke strax voretk igien, at man faaer
snart godt Veir-, eller idet mindste Forandring i Vinden, saa at den gaaer fra ·
deri Kcint den har staaet paa og til Norden. Seer man i godt Veir atSvsen
begynder at vore, og Vandet gaaer hoiere op paa Landet , veed mati at der er
Urolighed iHavet, og de vestlige Vinde oproke allerede Havet om det end er leen-
gere borte, saa at omendfkiont der er godt Veir ved Landet, inddriver dog’Soeti,
og er derfor med det allerfsorsie ondt Veir i Vente ogsaa imod Landet. Dette
staaer best ind ude ved Havsiden, hvor det ogsaa best kan merkes; dog kan man
og see Forskjelleti inde i Fiordetie, men ei med den Sikkerhed , efterdi Vandet ha-
ver der mere Hilider for fig, og ei saa kiendelig stiger og aftager hvor Fiordette ere
lange og vidtløftige. Ptia de Steder hvor ingen Flod og Ebbe er, tiener ogsaa
Strømmen til at vise det samme, thi al Forandriitg derved viser ogsaa ForandSringt
den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
