Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap. vi. Om det norske Clima; « 32·1.k
Taagen ad betyder det godt Veir; dette har ogsaa sin Rigtighed. Den forsteMe- ·
ning at Skyeti drikker Vand, kan og blive rigtig, naar man vil forstaae den,ret,
og ikke ansee Skyen som er opstegen at opdrage det Vand der folger efter, men at
det er Vand, som da optrcekkes i sine smaae Bobler af Havet, hvilket man just
da kan see med Øinene, efterdi de ere store og tcet tilsammen, saa at den Taage er
en vedvarende Opdampelse, og at de senere Dampet folge de Foregaaende-
s Naar denne Taage ligger tyk og tcet sammen, er den kiedsommelig for Seie-
folk som skal reise inde iFiordene, thi der pleier den mest falde i Blikstille Veir;
naar den nu tepper til, og man er midt paa en Fiord og har ikke Compaß med sig
paa Baaden, kan man roe af og til paa en Fiord uden at sinde Land, og naar
man omsider trefferetLand, kandetvceredet samme sommaner uddragetfra, efterat
mati i mange Timer har trækker sine Hænder ved at roe vildt. Hvor der nu ere
Skjær og blinde Klipper i en Fjerd, er det farligt at roe saaledesi Blinde , og
lige saa galt er det, om Havet ligger neer ved Fiordenz thi man har Exempel paa
at Baade have roet vildt og ere komne lige ud paa Havet. Faaer man nu endes
lig see Land i Taagen, vises en liden Steen som en Bakke, og en Bakke som et
Field«, saa at; det er vanskeligt at kiende det Land som man ellers boer paa, og
daglig seer for Øinene Dette er allerfortrcedeligst paa de Steder hvor de ere
mindst vante med Taage, og har den kun sielden; thi hvor de har den oftere faaers
de venne sig til at kiende Landet bedre. Bonderne som boe inde i Fiordetie have
ingen Compaß, og derfore ere forlegne ved saadan mork Taage; dog have de en
egen Maade at hielpe sig med. De tager med sig i Baaden lidt Haltn eller Lyng, En synderlig
og naar de ereskomne saa langt borte at de ikke kan see Land, kaste de ud et lidethmpaß—
Knippe efter det andet, hvilke ligge i en lang Rekke hen efter Fiorden, derpaa sees
og merkes at de maae ligge J en lige Rad, thi det forste Maden derankever, merkes
strax at Baaden er ikke holdt lige , men er vendt til Siderne· Begynder det at
blcefe lidt, saa staaer det ikke paa , thi saa veed de strax-, naar de forst har merket
hvad Vitid det et, hvorhen de skal vende Baaden« Det er ellers artigt, at naar
man roer. jevnt i Taage, gaaer mest Baaden om og gior Circler paa Fiordenk
hvilket kommer ikke saa meget af Uagtsomhed, som af den ulige Styrke der er i eet
end sige flere Menniskers Hænder, thi det vilde være en stor Øvelse at kunde roe
lige med begge Hænder, saa at Baaden skulle allene gaae lige fretn ad; og om end
dette kunde skee, er det galt med Baadernes Bygning, thi det er meget rart at have
en Baad som ei formedelst en liden Ulighed i Bygningen io gierne vil skeve til den
eene Side; hvilket kaldes at Baaden er qucerv, og om end Baaden var lige nok,
saa pleier Strommen boye den til een af Siderne; derfor er det ondt at undgaae,
og naar man ’forst er kommen i Forvirring og merker at man roer galt, er der in-
gen Reede at sinde deri, men mati maae blive ved at roe· og vcere uviß paa hvor
Land faaes. Imellem lnorke Taager og Skyer er der for det meste ingen anden
Forskiel, end at Taageli er lavere ned i Luften og Skyen hoiere i Veiret- J det
oprige er der tunge og lette Skyer, ftigtige og vandlesez ligesom der ere Taager
som give et lidet Regn, og der er mere tor Taage, hvoraf det ikke regnet.
Ss : « Et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
