Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cap. v1«. Om det iiorste Ciimaf.s’ 32z·
af de foromtalte Banker hvori Solen gaaer ned , thi faa hoit er Misten i Veiret
som Banken vises heri. Naar Solen gaaer ned i en Bank pleier maii altid legge
Merke dertil. Paa sine Steder heder det gierne, det bliver godt Veir, Solen
gaaer ned i enBank; paa andre derimod: det bliver ondtVeir. Maii skullederaf
stutte at der var intet sikkert derved; men her maa gisores Forstiel baade paii Ti-
den og Steden. Naar Solen om Sommeren gaaer ned i en Bank i Norge, er
det godt Veir, thi hvor Banken er , derfra trækker gierne Veiret fig sammen,
Om Sommeren gaaer Solen der ned næsten i Norden, hvorover man har Vinden
derfra at vente, hvilket betyder godt Landveir·: derimod naar Solen om Hosten og
iaengere ud paa Vinteren gaaer ned i Vest og Sydvest, er derfra intet Godt at
formode, efterdi de ere de vaade Kanten ligeledes kommer det ogsaa an paa Ha-
vets Ftuatioii uden for Landet, thi imod den Streg det ligger derfra falder det
onde cir.
Jblant sonderlige Veir-nerker paa nogle Steder er og dette værd-
at anføre , at naar man har seet Himmelen ganske klar og uden Skyer fra
nogen Sted, ventes derpaa hastig Forandring og SondenVeirz thi da skal Dam-
perne sprede sig ud i den ganske Luft, og derfore hastigen i saadan Mængde kunde
samles , at derpaa folger Regn; derimod naar der driver om Dagen en og anden
Skye, er Luften imellem dem rettere og mere frie for fugtige Damper, efterdi
Nordenvindeii iager dem sammen og driver dem bort. Der er ellers ingen Sted
hvor man bedre kan giore Forstiel imellem Taage og Skyer end iNorge, thi
Taagen holder sig lavere , og ofte naaer i en Dal ikke længere end midt op i Bjer-
get, - faa at hele Toppen staaer frie; undertiden loster den sig hoiere op og ligger paa
Biergetoppene, men i det underste af Daleii er den ikke. Derimod kan man in-
gen Forandring see paa de rette Skyer, thi de vises ligesaa hoit iVeiret naar man
seer dem af den hoieste Top, som as den laveste Dal.
Imellem Skyerne er ellers en merkelig Forstiel, thi nogle gaae lavere o
. . . gf
ere tyngere, og andre hoiere og ere lettere. I Almindelighed ere vel Skyer osg SZIIZHVZI
Taage næsten et og det samme, uden med denne Forstiel, at vi kalde det Taage , gc jeg-;
som trokkes mest ned, og drager sig ievnest over Horizonten, ligesom Skyer holde
sig mere i Veiret; som Taagen nu er tyngere eller lettere, saa har det samme Be-
skaffenhed med Skyerne. Man kan derfore ofte see to Ti tre Lag med Skyer, det
eene over det andet: og er det merkeligt, at de fleste Gangetrække de mod hveran-
dre, hvoraf man kan stutte, at næsten lige saa hoit· som den nærmeste er fra os,
saa hoit maatte det andet Lag være over det forste, hvilketkan sees deraf , at der
er stort Rum imellem, at det kan give den Forandring i Luftens Bevegelse, at den
ene Rad gaaer lige imod den anden. Er der endnu et Rad oveii til, bestaaer den
af nogle tynde og lette Skyer hvilke ere ikke saa tunge af Vand, men bestaaer mest
Af fine sVdVl- og saltagttge Dunster, der svomme hoit oppei Athmospheeren, hvil-
ket sikkert maa være høit over det andet Lag , om ikke saa hoit som det andet var
over det forste. At ellers det andet— Lag er temmelig hoit over det forste, kan ofte
sees naar de have eens Drift og Træk; thi da seer man de underste drive meget
hastigere end de overste, omendfkioni de uSnderste ereiiinge og drives ei derfor meget
s 2
snart-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
