Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326 Om det norske Clima.s" . Cap. Vl·.—
ter er gierne ter andre Steder ; men iBergen maae den give Regn, helst naar
den forst begynder at blase og afløser en Sonden eller sydlig Vind; thi da driver
den tilbage Skyerne som den moder, og pakker dem sammen mellem de forbenaevnte
Fielde, saa de maae give fra sig deres eiednu—«ovrigeVædske. Med de andre Vinde
skulle det have anden Beskaffenhed; thi i dem driver de vandsulde Skyer bag fra
en lavere Horizont frem over de hoie Fielde , nemlig Floifieldec, Alriken og Ly-
dershorn, som omringe Byeii; mod og over dem trykkes de saa, at den maae,
saa snart det kan skee, give Regn fra sig, hvilket da falder overvættes ned iByens’
Bund. Paa de Steder som have samme Beliggenhed som Bergen, og tillige ere
ved Seekanten maatte yttre sig samme Virkning. Dog troer jeg ikke at man kan
med Foye sige , at det mere kommer der as Fieldenek fordi Skyerne derimellem in-
delnkkes der mere, end paa andre Steder der ere ligesaa indelnkte, blive hengende
og regne sig tomme. Deline Mening har Jndbyggerne altid havt; men man seer
jo tit og soln ofteste klar Himmel, strax derpaa kommer et hastigt Regn, og man
seer at Regnskyer komme drivende fra alle Kanter: hvortil den rette Aarsag er, at
disse Regnskyer ere af den Regn som da er ijLuften·, entenSvnden,s Norden, Østen
eller Vesten for, efter den bleesende Vinds Beskaffenhed- Der4 sindes mere inde-
lukte Steder, og mange Daler til Fields, og indkneben Rum derimellem, hvor der-
dog ikke skal fornemmes til noget besynderligt Regn, tvertimod i de torre Egne, hvor
mindst Regn falder , skal man ingen Forskiel see mere i de indecukte Dale end hvor
der er mere jevnt og aaben. · » » I
Imidlertid er- det ikke til nogen synderlig Fordel for de Steder hvor der
regner alt for meget, thi Lemdet op·t—orres der langt- mere end hvor der regner maa-
deligt, og den beste Kraft af Landet skylles hen- ved Regnet, hvorpaa man har seer-
deles Exempler paa de Steder som ligge altid i Regnen, saasom Jedderen og nogle
Steder i Bergetis Stift. Mange holde for at det er deres Lykke, at det regner
meget, thi derved holdes det torre Lalid altid blodtz men Forfarenhed har lært, at
det er ikke de vaade Aar som ere de beste, men de corre, at det er ikke sugtige Ste-
der som give de beste Frugter men torre, ja at endog megen Fugtighed udbloder
Jorden, bortskyller den sineste Jord og Salpeteret deri, og gior den mat og kraf-
tesløs. De Steder som man derfore holder for kunde ei bestaae uden en saa rig
Regn, efterdi de ere torre og have liden Jord, havde baade mere Jord og vare
mindre torre om Regnen var maadelig, men faldt saaledes at Jorden undertiden
havde nogen Hvile og laae ikke stedse iBlsod.
J Almindelighed at regne falder Regli iNorge jevn, tcet og sniaat. Mati
veed vel-af et og andet Pladsreg«n, men maae dog tilstaae, at deres Observation
synes at være rigtig , som der paastaae, at i de varmeste Lande regner mere pludse-
ligt og sterkt. Et og andet Plads- eller Tordenregn veed man af, men det er slet-
den. Der hores vel Exempel at man undertiden ved et hastigt Regn kati paa en
Sted have havt en særdeles Overstyllelse, dog er det langt fra ikke at regne mod
det man horer henne fra de Lande der ligge Linien nærmere Aarsageti synes at
vcere deels fordi den sterkeste Varme opdrager de fleste Damper der kem samles
om Natteti, og naar de i de varnie Lande samles skeer det med stvrre Magt 1, stlrsk
et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
