Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»cap.·vt. . Oinjdet reiste-Clima. · 3 ed
Lys, eller og at der ligge dode Menniske Bem som ei har faaet Christen Jord;,
hvilket alt er Levninger af Munketiden, da de giorde sig saa megen Umagezforat .
indprente dem denne Troe mere end Christendom,. for at sette deres Sielemisser i
Pris. Dog har man ligesaa lidet fornummet til denne Tanke som til Lsgtemænd
i Ovlandene Om Vinteren ere de vel ikke atssee formedelst Frost og Snee, uden
paa de Steder som ere fugtige saf de Kilder, som ikke fryse om Viiiteren forme-
delst nærbesindende jernartede Sttata med deres Etfluvijs.-
Scierneskud, Drager og deslige har faaet saadanne galne Navne fraStiemeikn·z·
Begyndelsen, at de kan ikke andet end ansees for andet end de ere. Et Stjerne-
skud kaldes i Norge et Stierne-R«ab, eller man siger heldst: at man saae en
Stirrnrabe, hvilket holdes af Almueti for at være rigtigt, og man tviler ikke paa,
at det jo er en Stierne som giorde et lidetforvendt Spring. Det artigsieer at
man spaaer Vind og Veir derefter, thi derhen som Stiernefkudet skiod sig, derfra
skal Vinden komme. Maii siger ellers: at hvad man ønsker sig imedens Stierne-
fkudet varer skal man rigtigt faae. Det er let at see, at dette er ikke faa meget
ophittet af Overtroe; som mere for at vise Luftsynets Hastighed, thi inden man kan
befinde sig, at man skulle giore et Ønske, ja om man end var betænkt paa , hvad
det skulle være, er dog Luftsynet allerede forbi, førend Tankerne ere samlede. ·.
Dragetne som sees have ogsaa beholdet dette Navn, Den gamle Fabelegcrp
"at den lkal ligge paa Guld , er heller ikke aldeles udryddet , thi der peges vel under-.
tiden paa et Field hvor den har sin Bolig. Dog forsvinder saadanne Relationer
efterhaanden mere og mere. Baade Stiernefkud og Drager falde dog mest Ved
Soesiden. Af Stierneskud kan der nok sees en Mængde iOplandet, men Drager
sielden Dragene ere som Logtemændene optændte Dunster, men-med denne For-
skjel, at de sidste tændes lavt neden ved Horizontem og den første hoiest oppe paa
Fieldspidfene, maae altsaa være af mere vandsrie eller mindre sumpig Natur end
de sidste, hvorfor de kunne udstaae den sine Luft. Da Logtemændeite derimod ikke
sees oppe fra det Sted hvor de tændes , endlkiont de vel der siyttes frem og tilbage
efter Uddunstningette; hvilket haver givet Anledning til at Folk haver holdet dem
for visse skalkagtige Aander, som vilde forlede dem med deres slagrende Lys indtil
de enten ganske forvildedes, eller komme i Ulempe eller Ulykke. Drageiie have
visse Steder de komme fra og tll. Dette maae sormodentlig komme deraf , at
samme tvert overhinandeit liggende Steder maae være opfyldte med metalliske eller
mineralfke og sympathetiske Væsener, hvoraf alle Tider opstige Dunster iden frie
Luft. Er Luften i Bevegelse, maae Damperne folge dens Str-om, men i lang-
varig stille og følgelig trykkende Luft maae de brende sig ud hvor de best faae Fri-
hed. Tages nu den sympathetiske Attracktion til Hielp , er det ikke underligt at
saadanne «Damper ssge hinanden , og naar de tændes paa et Sted, fortplante de-
res Ild til det andet. At den somme Tider gaaer tilbage til det Sted hvor den er
kommen fra, kommer maaskee deraf, at Damperne have der været hyppige nok
samlede til at tændes, og Luftrummet ikke saa aldeles udbrendt, at den jo kunde
bringe dem over igien. -"·
Tt Naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
