Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cap.»v1. Om det norike Clima. ·zz7
Steder, thi den rette Vext er i mange Egne et Slags Lyng og Mnß3 «DisseVers
ter hore egentligen Jedderen og Lister til, og ere de som Naturen er villig at bringe
frem. Dette, ihvorvel det er det meste, er dog ikke det eeneste,·thi der sindes og-
saa baade Øer og fast Land som kan give gode Frugter, endsktont det maae skee
med Flid og Arbeid, naar det ligger for meget blott. De Steder som reisesig
imod Havet ere ellers de ringeste , thi Klippeti skal der ligge dyb, om den ikke skal
snart grine frem , efterdi den raae Lnst as Havet haver der for hastig og for megen
Magt; men hvor Landet er lavt, at de stemme Damper ikke saavel opsamles, der
er det bedre , og der pleier dog gierne groe noget , om det end ikke altid er as Vig-
tighed. Jscer ere her mange gode-Øer, der fortiene vel at nævnes, og»have mange
Herligheder. De fleste udeii om Landet ere vel t-orre’, dog sindes imellem disse
mange Frugtbare og Smukke. I Almindelighed er Elinia ved Havsiden ikke ret
behageligt, thi de Uger og Dage ere saa som ikke ere kiedsommelige, helst sor dem
som ere sadde enten i Oplandet eller langt inde i Fiordene; men vil man gaae dy-
bere ind og komme ind i Fiordene, sorandrer Clima sig baade til Frugtbarhed og
Behagelighed: der er oste stille naar der er en halv Storm uden sor, der skinner
tidt Sol naar matl haves Regn og Taage ved Havet: der er varmt om Somme-
ren og koldt om Vinteren-— saa at ingen af Delene er saa slap som ved Havet, eller
saa sterk som i Oplandet. Frugtbarheden er der paa mange Steder onskelig, og
kan de skrive sra Sverige, at »de trængte ikke om Tilforsel, i Fald Landet med bedre
Flid blev dyrket, saa burde Vi skrive, at Norge og Gaarderne i vore Fiorder burde
være i Stand til at forsyne·Sverige, om de med god Flid bleve brugte. Nogle
astegge Bevis derpaa, saa som en Deel Steder omkring Trundhiem , saavel som
ogsaa andre inde i Fiordene der nogenledes drives, omendskiont der feiler megetpaa
Velgiort. Den yderste Mand af Landet imod Soen har altid det verste Clima;
hvor der nu tresser mange Holmer og smaae Øer uden for Landet, gaaer det ud
over dem, saa at alle Havgtsster og den mest ædende og skadelige Havdanip standser
der, hvorfore ogsaa gode frugtbare og behagelige Steder kan være at sinde ikke langt
fra Havet, saa at ikke allene Øer, men mange Stykker fast Land ere der frugt-
bare og gode, samt have Græß— og Agerland som vel kan nyttes og tiene til Fordeel-
ja ikke det allene, men haver ogsaa Træer og temmelige Skove. Saasnart man
haver nogetSkiul. for Havet er det strax ligesom Solen skinner hedere. Demange
Dampe som ved Havet trække op ere derude hinderlige, hvorfore det lader ligesom
Varmen her inden for trækkes ned igiennem renere Luft, og altsaa kan Jorden have
mer Nytte deraf. Den Jord som ligger ude ved Havsideit men haver nogetSkiul
for sig kan da ikke saa egentlig siges at ligge ved Havsiden, efterdi det imellemvce-
rende Land skygger derfor, og tager det verste Anstod bort. Hvor yderligt derfor
saadant et skiult Land ligger, kan det dog noget nær lignes ved Fiordene, undtagen
at det megetRegn sont falder ved Havstden sparer det ikke for sin sulde Deelderaf.
Jnde i Fiordene haver de i seer den Herlighed , at- de ikke saa ofte plages af utime-
. ligt Veir, som enten oven til eller uden sor: Nattekulden og Snee med Slud ind-
sinder sig ofte paa ubequemme Tider i Oplandet, ligeledes kan der undertideit ude
ved Havsideni en hel Maaned blæse en kold Rordenvind, hvorved Sæde11 staaer
sorknuet, og lidet eller intet skyder frem. uDette Veir sormildes inde i Fiorldene
u vor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
