Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
· Cap.Vl. Om det norske Clima. 4353
naar det bliver jevn koldt med Vandet, begynder Kulden allerede at blive maade-
lig. Folk som ere uvante tilKulden komme undertiden til Skadeiden- Dette skeer
gemeenligst med Fodderne, hvor man forst as Kulden fornemmer en Pine , i sæl-
under Neglerne, som er det Neglebid som man ellers finder paa Fingrene. Naar.
nu denne Pilie har varet længe, begynder det at dovne, og da kiender man ikke til
Foden , men den er aldeles følesløs Dette er farligt, thi saa længe den svier er
der endnu Liv og Varme deri, men naar den er ganske doven og foleslosser den
forfrosset. Kommer man nu strar til Hus kan den reddes, allene man maae bruge
Foden med stor Varlighed,’ at Tæerne som ere froßne ei skal brekkes, og paa den
Maade komme til Skade. Naar man nu trekker af Benet og setter Foden imod Gulq
det, smekker Tæerne imod Gulvet , ligesom man kunde lade en liden Steen eller et
Stykke Træ nedfalde, thi saa haarde ere de af den Js som er inden i dem. Det
Menniske som haver Frost maae ikke komme strax til Varmen, men detfroßne Lem
maae settes i koldtVatid, som uddragcr Isen, som meldt er. Har man i ingen-
Maade forseet sig, kan det uden nogen synderlig Skade blive godt, allene der hvor
Kulden har været bliver efterladt en hvid Blegne, hvilket ogsaa har givet Anled-
ning til et Ordsprog i Norge, at de sige gierne til Borte som græder efter nogen,
eller andre som ere mißfornoiede i deres Tilstand: der fryser ingen Blæmer, det
er Blegner, paa dem; hvilket vil sige, de lide ikke ondt, kan dersore nok være for-
noiede og rolige. Imod saadanne Frostblegner bruges Ost af Rensdyr tillaveh
den varme Fedme som ved Ilden udsiyder deraf, forkynder, opbloder og smidiggiosrs
det Froßne. Uden Tvil gior anden varm Fedme, saasom Hiortetelg, Nei-dulg-
adskillige Slags Olier det samme. ·Den som har havt engang Kulde og Frost i
sine Fodder, maae siden være varsom om det Sted, idet ringeste den Vinter, thi
Huden bliver siden tynd hvor Skaden har været, og Kulden er der snarere siden at
angribe. Der bliver vel og aabne Saar, eller-saa tynd en Hud derover , at den
ved forste sterk Kulde gaaer op igjen. Det er og venteligt, at Seenerue ere paa
nogen Maade angrebnes og dersore som et sygt Letn er mest omt.
Man haver ogsaa Exempler, atMennisker af Kulden ere sroßne ihiel.·Man
kan her ikke allene erindre det allerede ommeldte store Nederlag somKulden gjorde
paa det svenske Corps paa Fieldene imellem Trundhiems Stift og Sverige i Be-
gyndelsen af Aaret 1719, hvilket var en besynderlig Hendelse, der harfaa i Hi-
storien at kunde ltgnes ved; men det hender ogsaa iLandet, at et og andet Men-
niske enten forvildes eller ved anden Hendelse kommer til Skade. Man har været
af de Tanker, «at Ryggen i et Menniske der var dodt af Frost, skulle være kitcekketz
Jeg troer dog ikke, at denne Sag er saa asgiort, at det med Visehed kan siges,
men vel at Kuldeli har taget saa sterkt overhaand at Blodet er standsetog alle
Vadskerne froßne, Det er ei urimeligt at medullsa fpjnalis kan være sammen-
frosst11, saa at Hterne og» Seener ei faaer sin Afgang oprettet; imidlertid er det
vist, at det er et almindeligt Sagn, at Ryggen forfryser forst, og det kunde være
troltgt, at de som har forsogt det saa, har befundet det; man finder ogsaa Kulden
i Ryggen nest Fodderlie og Hænderne-, i sterk Frost. Det berettes om de forin-
meldce Svenske, som sorsoyede sig fra Trsndhiem over Fieldet til Sverige, at
. y nogle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
