Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
388 Om Nordlysek. cap. Vll.
lyser kunde have vceret fornodent, allerhelst det synes der at sremkomme i sin prag-
tige Kltedning«
At Nordlyset er bekiendt i Noege er ogsaa rigtigt nok, endskiont man har
faa, ja saa godt sont ingenOlszservationer tagne og optegnede paa fin retteTid Paa
de fleste Steder er det der ligesaa tit tilfyne som iJslaiid. Det eenesie man haver
derfra er Barnovs Observationer om Nordlvser, hvori findes 3. Aftegninger,
hvilke dog ikke ere afsatte efter noget vist Rotdlys som er seet paa en særdeles Tid,
thi hvor det saa ofte sees sont i Rorge , ville Aftegningerne falde for ofte ind for
dem som havde Lyst dertil; men da han inddeler Nordlyfets Skikkelse ligesom efter
3. Hoved Classen staaer der enAftegning over hver.
Jannatken Saavidt sont Norge strekker sig i Længde imod Sonden og Norden kait
og Rordlan- man deraf letteligen slutte, at det vil give Anledning til stor Forandring, allerhelst
denc. ved dette Lys, med hvis naturlige Beskaffenhed det egentlig folger, at blikke ud fra
Nordeii og seesi Nord. J Anledning heraf maae man ligesom inddele Rorge
ivisse Strekninger. Den første faaer være Finmatken og Nordlandette. J .
denne Strekning sees Rordlyset stort og tit. Det er merket ved andre sydligeSte-
der, at de fornemmelig see det ved den nordlige Kant af Himmelen, men hvad som
er Nord for dem , bliver Senden for de nordligste Stedets, saa atide ikke allene
see hen imod Slutningen af Rordlyset, som er det der er agtet og seet andre Ste-
der, men de see og Begyndelsen deraf sont lyser for dem i Norden. De see altsaa
Tvende slags ligesom tvende Slags Nordlsss, et sont er det rette og ordinaire, hvilket holder
NVVNVH· sig ved Polett, og har ligesom ingen Drift eller Aarsag som forer det længere frem.
Det fskste Dette Slags Nordlys er endnu som noget nyt og ubekiendt, og derfore underka-
stes en noiere Forfarenhed og nærmere Betænkning»e»r. Jeg seer vel forud, at det
vil have sine Vanskeligheder at faae dette sat og beviist; dog skal her neden for lidt
nøiere derom handles og dette Lys bedre befkrives. Man faaer i alle de Vanske-
ligheder som indfalde i denne Materie opfore sig efter den bekiendte Talemaade
ved Biergverkerne1 faaer man fat paa en Gang , maae den forfølges, hvad
Vei den tager, indtil den kunde omsider lede derhen hvor baade Fald og
Gang krydsex opcc hinanden og gaaer sammezt. . Imidlertid haver man de
Underretninger herom sont ikke vel katt forkastes-, efterdi der allevegne fra Varde- .
hus og andre nordlige Steder foregives, at man seer et stillere Lys nestett altid i
Noeden end det sædvanlige Norolys, og paa de Tider det syms at være mindst
levende, er dog Luften mod Nord paa sit sædvanlige Sted at ansee sont den var
lysere; og naar den undertiden er ntorkere- symjs det sit VEVE som M Mere Sam- ,
ling af dette Lyses Materie , og at det ntorkner ikkun til, for siden at blive lysere.
Kan man nu med Tideit faae mere Underretning om dette, maae man slutte, at
dette er uden Tvil seet der alle Tider, saa at i hvad Aarsagen end maatte være
hvorfore det ikke af Autor s eculi Regaltoer anfort, er det neppe denne, at det
har været borte, udelt enten eiret kan have faldet saa at det ikke er seet paa den
Tid det har væreti Luften, eller og andre Forklaringer derover ere gloede, saasom
denne Mand seer undertiden i Nordvest en Btie staaende, som virkelig ikke er andet
end det rette Nordlys. Derover givr de Rorfke saadatt Forklaring: at det Sit et
s kin
Nptge , og
i lær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
