Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
« Cap.v.ll. Om Rordlyset. 391
har man dette Vissere deraf sluttet, at der er Forskiel imellem Øst og Vest. Vist-
nok er det , man har intet hverken fra Grenlaiid eller Nordlandene saaledes opteg-
net, at man kan giore nogen rigtig Sammenligning derimellem og see enten For-
skiel eller Overeensstemmelse Men Biskop Egecles Anmerkninger maae n-odveit-
digen agtes med- Opmerksomhed, thi endskiont det var ham vel mere om at obsers
vere alle Ting noie paa Gronlaitd, havde hatt som en agtsom Meend nodvendig
ogsaa havt sine Anmerkninger paa det sorste Sted, og var det allette Forskjellelt
sotn her faldt i Øinene Hans egne Ord derom har jeg saaledes: At Nordlysist
kommer oftere tilskene i Grsnland end i Norge og iNotdlandene er vist
nok, thi nesten hver Vinternatr naar Himmelen er klar, seer man Veirly·-
set tnmle sig i Luften. Hvilket dog ikke altid skeer i Notdlandene.
Fra denne Strekning kommer man længere Sonden imod det sydligere afk-
Norge, saasom til Ttundhietns—2lmt. Der sees ofte Rordlyset ligesaa stort som
i Nordlandene; dog lader det som det ikke skeer saa ofte. Saa meget skulle man
vel troe, at de Nordlyse som staae kun lavt og lidt oppe fra Horizontem ere vel
usynlige naar det kommer an paet nogle Graders Forskielz men da man i Alminde-
lighed troer, at Nordlyset staaer temmeligen hoitiVeiret, kan det ikke paa en kort
Vei giore stor Forskiel. Det er en langt anden Beskaffetthed med skyer Veir , thi
den Skye som sees nogenledes tydelig paa et Sted, er snart skjult paa et andet;
thi de ere ikke saa hoit i Veiret ; derved kan man merke Forskiel paa kortere Vei
end man skulle regne efter Grader, allerhelst de lave Drivskyer eller Taager ere tit
ikke saa hoie i Luften som Topperne af ntaadellge Bjerge; men med Nordlyset har
det sig anderledes , efterdi det staaer upaatvileligt hoit i Veiret , og altsaa kan sees
langt henne, omendskient det synes lavt paa det Sted som ligger der meget nær-
mere. J denne Strekning nogle Mile Senden for Trundhiem, er det at Hr.
Barhcpv har giort sine Observatiotier. Om denne Sttekning er det og tillige at
merke, at de fleste Observationer, som iSverige ere tagne, svare iBrede hertil,
saa at her maae de idet mindste være lige saa kiendeligez og det maae staae derhen,
om man ikke endnu her skulle have dem tydeligere, baade fordi det ligger længere
imod Vestett, efter det som derom er anmerket, og fordi her er tillige ved Hsavsideii
det vide Hav at see ud over. Er der ellers nogen Forskiel imellem dette og det
Nordligste af Norge, skulle man troe at det meste kom af Veirets Beskaffenhed
som kunde skygge , thi det bliver uden Tvil een af de hinderligste Ting ved Medly-
set, hvilket ogsaa Barhov isasr for denne Strekning anfoter, og det tned dsnne An-
merkning.: at derimod Noxdvesi de og Regtt aldrig sees Nordlys; thi derved’
folger alt for tyk Luft; og denne Anmerkning er derfor gyldig for denne Egn ude-
vsed Havet; thi ellers er der andre Steder i Rorge hvor Nordvest giver klareVeir.
Forskjellen som ellers bliver imellem demte og. den forste Skrekning·, bestaaer nok
ikke istort andet, end at det oftere sees Norden sor, og gaaer vel og oftere hoiere i
Veiret. I det evrige vil det ikkun lidt skille med RordlysetssSkiit og. Anseelse ,
som er bekiendt nok i begge Sttekninger.. Ligesom det ogsaa gjelder ont begge-, at
det ikke sees om Sommeren, efterdi’ det da er for lyst- hvilket ikke alleneshetager
en god Deel af Sotmneren, meti og meget af Vaakckt og Hosten , akkkhckst Daa-
skimringen
Attit.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
