Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
. 394 Om Nokdlysck. Cap. Vll.
Dette samme kan man og om Vinteren undertiden merke paa en anden Maade.
Det hender sig at man kan merke Nordlyset oppe og tændt forend Dagen gaaer
under, og da see ganske artigt, hvorledes den mørke Nog, som ligger langs efter
Himmelen , begynder alt mere og mere at lyse, ligesom Dagen synker hen; og li-
gesom man af Beg ndelsen merkede den morke Streg imod Senden eller Østen,
saa seer man den at orlaenge sig ligesom Dagen svinder derfra, indtil den forste kan
begynde paa den sydligste og ostligste Ende at give et Lys og Skin fra sig, og skal
man da intet kunde merke imod Nord og Vest formedelst Dagen, men naar Da-
gen omsider gaaer under, kan man undertiden der see det sterkeste Bluß, ligesom i
Lysets rette Grundsaede.
Men ligesom man her har merket en Forskiel imellem Sonden og Norden,
saa at Nordlyset alt mere og mere formindstes, eftersom man kommer hen til de
sydligste Egner af Morge, saa er der og Forskjel ved Havsiden og Oplandet. De
som boeved Havsiden see det for saa vidt oftere, at de kan ude imod Havet see ligetil
de Stedets rette Horizont, saa at naar der er Veirlys paa Himmelen , kan de see
det om det end staaer ganske lave, efterdi der er intet som skjuler. Imidlertid har
igien disse Steder deres Uleiligheder af mange Driveskyer og Taage som legger sig
jnd over Landet , hvilket alt hindrer at see det. J Oplandet derimod falder bedre
Veir , saa at alle Glimter og Blik bedre sees ; men derimod ligger det hoit og in-
delukt, saa at de smaae Rordlyse som staae ved Bredden og rekkc ikke hoit op,
der ikke kan sees. Der findes de som holde for, at Nordlyset ligesom illes og hol-
des tilbage at det ikke kommer op over Oplandet, men efter visse eskaffenheder
holder sig mest ved Soesiden og nærmest derved; men dette kommer nok deels deraf,
at man anseer det ntrsmi af samme Natur som audetVeir, der skulle samle sig af
opstigende Dunster, og dersore ligesom lade sig mest see ved Soesiden, men det
kommer vel allene deraf , at ved Ssoesidett falder mere Udsigt, saa at det kan sees
der , naar Bierge og andet Land skjule det i Oplandet· Om dette kati man lette-
lig giore sig et rigtigt Begreb naar man erindrer, at paa een og samtne Hoide ved
Seesiden og Oplandet, sees dog Solen en 4. Timer længere ved Soesiden om
Sommeren end iOplandet, med mindre man vil regne den Tid man seer den skinnende "
–paa Bietgetopperne, hvilket kan ikke rekke til Nordlyset, thi det tnaae regnes som-
usynligt, naar det ikke staaer saa hoit at det sees i Daletie hvor Folk boer. Saa
meget er vist at Forskiellen ved Lnsheden iLuften kan tuerkes, thi den Forskiel at
det er lysere iVeiret een end en anden Aften, naar det er ellers lige mork Maane
og lige klart Veir, kommer ofte af Nordlnset, der virkelig er overHorizonrett, men
formedelst Skiul af Bierger ei kan sees, omendskisont det lyser saa meget i Luften,
at det er kiendeligt. Formedelst det hoie Land og Skiul er det nok , at Nordlyset
oftere i klart Veir sees ved Havfidett, efterdi de smaae Buer, som staaei Nord
og ofteste indfalde, komme ogsaa som ofteste ikke oppe over Bierget.
Skulle ellers de have ret, som ansee Nordlyset for at lade sig mere sielden
see efter naturlig Beskaffenhed i Oplandet end ved Soekantem bliver det vist nok,
at Veiret maatte derved have meget at giore, og især Luftens Tyndhed , thi den
tynde Luft kan ikke saa vel opfange det Skitt der giver Luften Lys, som den tykkere
" ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
