Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
·404 ’ , Om Rorcdlyset. Cap.V11.
–
De nordlanske Fiskere, som baade tit see Nordlyset og have derover deres visse For-
klaringer og Merker, hvilke oftest staae ind , have og heri meget at sige , og om-
endskiont man ikke kan bygge stort paa deres Forklaringer og Mening , kan dog
deres Forfarenhed tiene.
Ligesom man af studerede Folk finder dem som troe , at der imellemVeiret
og Nordlyset er ingen Forvandtskab, saa ere der og de som ere af andre Tanker.
Fra Schsnbergen beretter seideljus, at da Nordlyset den 6 Martii 1707. var
der seet , blæste der siden en skarp Norden Vind i lang Tid, som bragte en sterk
Kulde, og foraarsagede mange Stormvinde og uroligt Veir der iLandet. ’Heraf
seer man at Han er falden paa den Tanke: at dette Veir var en Følge af Mord-
lyser. Vor lærde Rdmers Tanker falde derimod langt anderledes: thi han holder
for, at det giver mere den nærværende end paafolgende Tilstand og Beskassenhed i
Luften og Veirliget tilkjende. Professor Peter van Mufchenbroeclc til Utrcchc
haver saadan Observation om Veiret: at i stille Veir, eller naar der har været
en ganske sagteVind iLusten, har han osteste kundet see Nordlyset. Derimod har
det sielden været tilsyne naar det har været nogen sterk Blæst: og han har ikkun
seet det et par gange naar der har været Storm. Fra Torna i Vester Botnen,
haver man disse Efterretninger som Pastor M. Abraham Fougr efter Almuens Me-
ning indberetter: Naar Lyset i Landet lader sig see i Norden ventede Frostveirz
naar Skinnet er flygtigt og skyder sig hastigen her og der omkring, spaae de deraf
Storm fra den Kant som ligger noget nær tvert over for det Sted hvor Lustfkinnet
forst lod sig see: saa at dersom det flygtige Skitt begyndte at opstige fra Østen skulde
herpaa solge en Storm afVesten, og dersom det forst opkommer iNord eller Mord-
vest maatte man vente et Stormveir derimod af Ssonden eller Sydost. Denne
Observation svarer artigt til det som er tilforn anmerket og vidre skal anmerkes,
at Veiret kommer imod Nordlyfets Bevegelse— Var dette agtet fra andre Steder
saavel ved de Nordlys hvis Bevegelse trækker sig langsomt, soin hastigt frem,stulde
det nogenledes blive afgiort hvad Veir derpaa folger. Hr. Professor Cellius har
ogsaa fra Biskop BenZel sammesteds fra faaet de Underretninger:. Dersom Rovd-
lyset bliver hengende stille neden under Polstiernen, og er af Anseende som en Regn-
bue, da haver man strax derefter klart Veir, Frost eller Notdeit Vind i vente;
men dersom Nordiyset stiger op over Polstiernem og flyver her og der omkring paa
Himmelen , strækkende sig imidlertid fra Rordost til Nordvest, Venter man sterk
Vind med Snee og ondt Veirligt enten fra Sonden, Sydost eller Sydvest. Der-
fra haver man ligeledes Bekræftelse derpaa, at Veiret kommer imod Nordlyset,
- endskiont de har ikke observeret det Fornemste deri, sont er, hvorledes det trekker sig
frem i sin rette Maße, hvilket man allene maae have ligesom af Formodninger og
Slutninger sra dem. ·
Fra Norge har man-herom ingen paalideligere— Relationersog Merker end
Barhovs. Han siger: at efter Nordlys kan komme salt Slags-Veir og Vind
uden Nordvest, just paa det Sted han giorde sine Anmerkninger; da derimod syd-
· lige og sydvestligeVinde, som heller ikke gierne folge paa Nordlyset, vare at merke.
Dette bar han sagt lige som i Foroeien, men derpaa fremføres Sagen chledes :-
— mend–
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
