Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7406 . Otn Rotdlyset. Cap.vll.
vel underligt og miijtcenkeligt, men haver saadan Satnmenhcrngt paa bestandig
Østen Vixid folger, paa de Steder-, det uroligste Veir; thi forsi forer den just der
Regn med sig, efterdi den kommer ud fra Øi’tersoen, allerhelst naar den er etsStreg
eller toe til Sonden Saa længe nu denne blæstr falder den skarp og fugtig, i det
den forandres gaaer den ikke gierne om til Nord, allerhelst naar den har været
fugtig og urolig, men til Sonden og Sydvest, da den just indkommer af Nerv-
-soeli, og er ligesaa urolig, ja til deels dette, efterdi dette er den retteHavvind og det
mest stormende Veir. Der paa de Kanter kan ikke Kulden saavel trænge sig frem
og sætteVeiret om tilNorden, men derimod lober det imellem Sydost og Sydvest,
som ere just som Scylla og charybcljs, thi man har ikke stort vundet i hvilken man
forfalder-. Dette Slags Veir er altid i Arbeide naar det anfokrte Nordlps sees. ·
Denne Mening, at kunde see forud Veirets Forandring og Beskaffenhed
af Nordlyset, har mange Modsigere, og deriblant ogsaa vor lærde og betænksomme
Hr. Justice Raad Ramus. Det er heller ikke Meningeti af dette, at derved skal
altid-solge et vist Slags Veir, men at Luftens Bevegelse fetter Nordiysets hele
·Massa i en ordentlig Bevegelse, og deraf kan, ligesom ellers af Luftens Bevegelse,
sees noget af det tilkommende Veir-
Seer i alle Paa samme Maade sindes der ogsaa de som holde for, at Notdlyset ei sees i
Stiftcr affnld Maane; da dog Forfarenhed lærer og viser os det langt anderledes. Der-
Maauet«c. hos maae dog dette tilstaaes, at det ofte hind»res, allerhelii naar deterlidet og rundt,
at det ei saa vel sees i lys som mørk Maane; thi omendskiont man seer det, mister
det dog sin Glands naar Maanen er fuld og skinner klar, allerhelsc naar det staaer
den nær, faa at det ofte ikkun ligner en liden Rog eller Taage, og kan kun blusse
henne ved Sider-ne, ja kan vel og vise sig som en Ring om Maanen, naar den staaer
lige derover.
Om det he- Der spørges end videre, om der høres nogen Lyd ved Nordlyset?’ Hvorvel
IFLYD UZD denne Sag af de fleste nægtes, sindes der dog mange som udgcve dette som Sand-
« MVM hed- og paastaae ganske vist at der høres en Lyd derved. Hr. Professor wagner
iHelmsted forteller om det store Nordli)s som blev seet den 17 Marter 1716, at
paa nogle Steder hvor det blev seet, skal og tillige vare hort en Bulder og Bragen
ligesom tusindeMusketskud, men iHelmsted kunde dette ikke hores, formedelstVm-
Dens sterke Blæst og Susen i Luften. Dette samme anfores og paa samme Tid
fra Dantzig, hvor Hr. Kirch anfører, at mange troevoerdtge Folk har berettet, at
Klokken halv 9. havde de hørt et Lyd og en Suselr af de Luer som den Tid ud-
breddc Og bevegede sig, og at de meget vel kunde skille den Lyd fra Havets Bol-
gers Susen, som ogsaa paa samtne Tid lod sig bore. Af alle Beretninger man
hUVeV hCWQ fremsettes ingen med storre Assurance fra nogen end fra Mag. Olaus
Bk0m8n- Pastor i sisdvikovald i Helsingeland i Sverige, som forstkrer, at
han ofte har horts en ganske kiendelig Lyd og sterk Hvinen eller Smerten naar dette
Lyses Phoenomenon er seet at skyde sig hastigt fort fra et Sted til et andet. I det
svenske Academies Afhandlinger om Nordlyfet findes i den 15. Deel eller for
Aaret 1753- at Hr. Glsler havde indgivet et vidtløftigt-lidtog af sine Obsexgeeix
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
