Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cap.vll.— Oin Nordlyset. 419
Dette Slags Nordlys har man mange Steder, og det vilde dog ikkun
være lidt , om nogen paa eet af de rette Nordlyseis Steder, saasom enten i Gran-
laiid, Island eller paa det Rordligste af Norge, vg andre Lande i samme Længde,
paatog sig at aftegne alle dem som fra en Hest til nærmeste Vaar ere seede. Til
disse er der og fornemmelig hensigteti det foregaaende; deres Skin og Glimt, deres
Plads iLusten, og alt hvad dertil horer, er iistadigt og uordentlig; Skinnet er
nu som Ild, nu som blanke Skyer , nu uden alle andre Farver , uden alleiie den
hvide, nu lyser her en og anden Farve som ligner Regnbuen, men alt er forander-
ligt og uvist, saa at der intet vist derom kan meldes, uden at det er en Materie som
er i en uordentlig Bevegelse·, og ligesaa ustadig som Luften selv. Imidlertid ud-
skyder der dog gemenligst smaae Buer af dette Notdlys« saa man her kan merke, at
det er ligesom Nordlysets Art, eller rettere Øiets Beskassenlyed, at forestille saa-
danne Glimter i en Biie at krumme sig, hvorfore der ogsaa ofte i dette Nordlys
kan vise sig smukke Farver , naar en Bue kommer just at staae paa det rette be-
queinme Sted imod Norden. Det treffer meget sieldeii ind at man her kommer
til at see alle Regnbuens Farver, dog seer man ofte nogle, saasom den rode,orange
og flere af de mest skinbarlige Farver. -
Til dette Slags Nordlys kan endnu henregnes et par andre. Det hender
undertiden at der lader sig see et ganske rsodt Nordlys, der ikke er bundet til nogethcSlass—
vist Sted af Himmelen. Dette er det femte Slags-, »og haver saadan Beskaffen»-
bed: det ligner nogenledes det store og brede Rordlys, som her næst foran er for-
klaret, deri, at det breder sig ud over Himmelen, og sees ikke som Buer, men lig-
ner heller et Slags Skyer. Dette Nordlys falder ikke ofte og aarlig ind, men
synes ligesom at indtresfe visse Tider. Jegssaae det forstegang med Forundriiig —
vediMichelsdags Tider 1732 , da jeg , paa min Reise fra Kisbenhavii til Iena,
ankom om Aftenen sildig i Staden Magdehorgz og i de Aaringer 1739».
1740. og 1741.- blev det agtet saa godt som over det ganske Norge, dog særdeles
paa de sydligste Steder. Dette Slags Rordliys samlede sig ligesom en Art tynde
Skyer der laae meget hsoit oppe, det kunde undertiden seesnogle Aftener i Rad, og
lod ligesom det opholdte sig mere stille , stadig og uforanderlig end det sædvanlige
Nordlys· J Begyndelsen det lod sig see gav det endogsaa Opsigt i Norge selv,
hvor dog Rordlyset er agtet for det det er; men siden man blev mere vant dertil ,
efterdi det var ofte tilsyne, faldt den Opmerksomhed hent Imidlertid syntes det
dog at have saadan Beikassenhed, at Materieii paa den Tid har været meget tyk-
kerei Luften, hvilket ogsaa kunde sees deraf , at det paa de fleste Tider mest lod sig—
see af en morkrod Farve, og ligeledes at man kan ikke merke at det blev seet i Ord
landet, men mest ved Sosidenz men-der var ogsaa de Tider at det var mere tyndh
og derfore stinnede des klarere og med en mere lysrod Farve , dog viistes det altid
at være saa tykt, at det sielden kunde sees med sine mange og spillende Farver, ef-
Herdi mgiziikei kunde formedelst Mængdeii deraf see dets sterke Bevegelst, og deraf
sysets «in.
Herhos kan det som noget synderligt· merkes, at af dette Nordlys spaaede
en Deel gamle forstandige Folk dyr Tid i Landev Spaadommen slog og rigtig
nok ind, som bekjendt er; og ihvorvel det var en Spaadoni, synes den-dog ikke at
luniie domines ganske vild og uforstaade Benieldte gamle Mænd foregave , at
· gg 2 det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
