Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap. vil. Om Rordlyset. 423
man troe, at saavel Anmerkningen som Navnet derpaa er fort fra Etiropa, efterdi
det er saa sæt bekiendt i Morge, og venteligen maae være ligesaa i Sverige.
Der er ellers nogen Forskiel iObservationen, thiiRorge kaldes ikke de rode
Skyer, som sees ved Porizoniem Sneelys; ja denObservation, at samme Lysning
skulde sees om Sommeren og betyde Regn, veed man der ikke af, men regner alt
det Rede som saaledes sees, hen til sædvanligt Veir; men der kaldes det Sneelys
som viser sig ganske blankt og klart, og undertiden kan sees under en Skye, hvor-
fra Lyset sees øiensynlig at give sit Gienkast, saa at naar Skyen flotter sig gaaer
det meste af Skinnet, om ikke alt bort ; undertideii sees det ogsaa naar Him-
melen er reen, da det staaer ganske stilt, og meget let med Nordlys kan consunderes,
Man holder ogsaa for iNorge, at det sielden skulde være at see uden i Vest eller
Nordvest, efterdi det skal egentlig staae lige fra den Sted hvorfra Sneen indkom-
mer. Men at man ikke skal være af den Tanke , at der er intet om den hele Sag-
fordiBeretningsxrne derom ere stridige; saa har Hr. Kalm strar neden for anført
et, der ligner et af dem som i Norge kaldes Sneelys. Hans Ord lyde saale-
des: Den 25 Februarii 1749. saae jeg om Aftenen Klokkm 7. et besynderligt saa-
dant Sneclys, der stod lidt fra Horizoittelt lige i Sor, og varede tilKlokken halv
9. Dette er det eeneste af alle som jeg har seet vare saa længe Den ganskecHinp
mel var klar , meli om Sneelyset vare Skyer. Da disse vare nedgangne imod
Sollden, og Himmelen der blev klar , forsvandt Sneelyfet. " Klokkelt 8. fornam
jeg tillige et sterkt Lys neden ved Horizotiten i Sydvestz hvor dette sterke Lys stod,
som var klart og hvidt, var Himmelen klar, det stod der efter at Sneelyset var
sorfvundet , og giorde ingen Bevegelse ved Magnetnaalen· Saadanne Skin paa
de Sider har jeg ofte seet har fulgt Sneelyset. Jeg har ogsaa baade seet dem ved
klar Hilttmel og naar den har været overtrekked med Skyer. Dette Sidste, som
Hr. Kalm gisor til et andet Skin, er just det somi Norge kaldes Snee-leet: da det
første derimod regnes kun for noget , som henhører til den almindelige Rodhed som
vises i Luften enten mod Regn, Viltd eller og paa andre Tider. Enkelt har man
derfore paa de Steder ulige Tanker og Mening , eller og har Hr. Kalin giort sig
den Tanke , at det var det Rede som kaldes Sneelyset, da dog dette maaskee ogsaa
er der det Blanke saavel som i Norge.
Dette klare Skin eller Sneelys kan ofte vare langt ud paa Natten, ja vel
den hele Nat, og forklares da saaledes af de Norske, at der falder med stille Veir,
som ikke let kan trekke sig frem, et stort og langvarigt Sneefald, hvorfore ogsaa
Skinnet sees længe Man seer her, hvor let man enten kan ansee dette for et Mord-
lys , eller og give et Nordlys Navn af dette Skin. De som ikke ville holde det
for at være noget særdeles Lys, give det ud for et rigtigt Nordlys, de paastaae
med en Slags Ret, at man kan ingeli Forskjel giore imellem dette Skin og et
Nordlys, allerhelst naar det feesi klart Veir. Saa meget er vist , at naar en
Skye deraf bliver blank og faaer et hvidt Skin, kan der være noget mere deri, da
vel baade Nerdlyfrt ovcn for, og Veirblikket neden fra , kan gisore sit til Skin-net.
Saadanne Veirblii3«e·re bekiendte, thi man seer ikke allene over Vande og Havet
et Slags Blik og Gienkast at staae op , som tilsorn er observerer, men man seer
og
Vrirblik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
