Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
438 — ·Otm Norblysets .· Sep- vil.
,·;som boe østligere maa altsaa see det lidt mere vestligt, og de som boe vestligere maae
see det dreie til Østkanten»’ Merkeligt er det her, at-naar·man seer stille og faste
Buer, staae-de altid saa godt som paa et Sted, og have Nord Nordvest til deres
Centrutn :;— derimod;naar de store Lys lade sig see, som flyve hist og her om, holde
de intet vist Streg, men ere ligesom adspredede ogvildfarende fra den rette Hob og
det stadige Lys. Disse B’luß omdrives derfor efter Luftens og Veirets Beskaffen-
hed, indtil de tyndes bort og ere ikke mere at see.
» , Fra endeelSteder hvor der skrives om Nordlyset, meldes dette: at det mest
synes at udbryde as xen Skye som staaer i Norden, og derfor er ikkun at anseessom
Toppsen asdet længere hen i Notden’ synlige"Nordlys. Men dette gielder ikke alle-
tider, uden·naar Materien er ret tyk og hyppig samled, da Lyset synes at udbryde-
af en Skye, eftersom Materien fpreder sig ud og bliver bequemmere at givesttSkim
Man veed ogsaa og haver Underretninger, at der ofte staaer en Klarhed ved Ho-
rizonten og lidt over, uden at man enten seer noget Lys eller nogen samledMaterie,
saa at mange derover har staaet i Tvil om det og virkelig var nogetsom kunde hen-
regnes til Nordlyset eller en Slags anden Lysning, som ved en seer Leilighed lader
stgs seei Luften; dog er det besundet athore hen til Nordlyset, men, idet at det
staaer lavt ved Horizonten, seer ud som en Morgenrøde, og derfore har faaet det
Navn af Aurora. Om dette sindes in Mjfcellsneis Beroljnemä fra Christophek
· Matrhkkus Sejdeljus fra Schsnbergen følgende: 17o7. den 8 Martii blev seet et
Skin iNordenszsom lignede Dagens-Lys førend Solen opgaaer , hvoraf siden det
klare Nordlys opsklodsigsz Dette sees mest enten imod Vesten eller Norden.
.. Det er ellers artigt,"at endlkiont det eret Nordlys, Hsees dog Lyset steldetjt
at have sin Støtte staaende iRord, men der er gietne det blaae og concave afBuen
eller Midten deraf. Der sindes derfor Observatores som har den Aamerkning«:
at lige i Nord kommer Lyset-sjelden nærmere Horizonten end hen ved 10 Grader,
men naar man seer Lyset nærmere«er dersom et lumen vagum, der er adspredt;
eller ligesom naar Solen begynder at lysei Athmosphæren, siden, naar det kom-
mersoven for, opskyder detfsig i sineStotter, eller udbreder mereLys. Saa holdte
Barliov for at han ved flittig Beopagstelse havde merket; og ligesom dette er an-
merket i Morge, saa har man og det samme fra andre Steder, thi foruden oven-
meldte fra .Schonberg, kan man ogsaa iObservationerne fra Nord America læse,
at Himmelenblev ganske lys imod Horizonten. Saa længe en Bue staaer stille
over den nordligeKant ainmmelem lader det for Øinene som Himmelen midt inde
iBuen»er mørk og sort, hvilket nogle holde for at komme af tyk Materie som ei
kan blive oplyst, og derfore skulle være som en Rog inde i Buen, thi jo bredere
Materien staaer des tykkere bliver den, og tnørkere at see til. Man kan ikkun be-
tragte Blyeglaß i ethelt Stykke, da det har en mørk dum rodbrun Farve, men
stødes det til smaae Stykker bliver det igiennemsigtigt og har en høirød Farve,
saa «det— seer. ud som skionne Rubiner. Men naar man vil nøie give Agt derpaa
skal man see at det er intet uden den mørke Himmel, thi Nordlyset som skinner isin
Bue synes ligesom at oplyse Athmosphceren et temmelig Stykke fra Buen og ud-
fprede« om sig et Lys, hvilket i Athmosphceren nærmest om Buen viser sig sostxtl en
. . - ar-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
