Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cept vlfh Om; Nordcysett 44x
men da disse vare forsvundne og andre komne idetes Sted, saae han at Straa-
lerne udbredde sig alt mere fra Norden imod Østen og Vesten. Nordlyset som
173 1.’ den 16 « December Ilodxsigs see i ;.-Jta.lien blev i Padua seet saaledes-· at een
blank Stoktte opsteg fra Nordost,- og den anden fra Nordvest»indtils Zenith,’ hvor
begge Stotternezfamledes, her var Norden Middelpuncten. . , s ; ;-.c -.s.s. .-
Der sindes deisom holde for at Nordlyset viser sig allene for Djeidnato
g Sted alleri-
lidt længere ud paa Natten. MenErsarenhed beviser anderledes, thi det«viser sig der af Nak-
den hele Nat naar det kun er morkt nok at see det. NaarNordlyset er o’m Nat-) ccsp
ten kan man sikkert· sette dette. som en afgjort Sag , at der er ingen Forskiel paa
Nattens Tid, naar kun Solen Jer dyb nok under Horizontem thi strax efter dens
Nedgang kand’ det endnu ikke vel sees uden det maatte være noget besynderligt,
efterdi der er endnu- for megen Dag tilbage og for meget Solens Lys i Athmosphm
ren; men er der da Nordlys paa Himmelen begynder det at glinlre allerfotssti
Øster, eller tvert over for den Streg sotn Solen gik ned, og det af den Aarsag
at der skygger forst, hvorfore ogsaa dette Lys sotn ei kan vise-sit Skin om Dagen,«
paa den Katit forst merkes. Jlsigemaade er det og beskasset om Morgenen naar-
Dagen kommer frem,’ da kan man ikke see det iOster saalænge som i Vestek-
Af dette tnerkes, at man undertiden synes om Aftenen at Buen tændesi Øster,
· det kommer ikkutt deraf at ligesoniDagen gaaer bort , laderNordlyfet sig see igien,
hvilket ofte forvirrer dem sont betragte det, allerhelst om de af den heleMatetiei
Bevegelse fretn ad vil slutte noget om- det-tilstundende Veir og Vind.
J det ovrige lader Nordlyset sig see undertiden om Aftenen og slukkes leen-
gere ud paa Natten, undertiden sees det ikke forend om Natten og varer til imod
Morgenett, nu kortere nu længere; undertiden sees det ikke førend imod Dagety ja
saa godt somi Dagbreekningen, undertiden skinner det den hele Nat tiaesteti paei een
Maade, dog dette isndfalder sjelden: Paa andreTider kan det vel sees Nattenigiem
nem, mett med mange Forandringer, men som ofteste varer det ikkun en Tid deraf,
ja ofte indtresser det, at det sees et par Gange en Nat, saa at det skinner klart om
Aftenen, og ihvorvel Veiret ikke hindrer ved Taage eller deslige som kunde trekke
derfor, kommer det dog bort og forsvinder en Tid af Natten, men siden kan det
samle sig igien og komme frem lyst og herligt. Paa samer Maade somdet nu
sees om Natten kan man og vcere forsikkred om, at det kan være paa Himmelen om
Dagen, efterdi Materien i sig selv har intet at giore med Lys ellerMork,s sidendette
kommer asllene vore Øine ved. ’ · · -
Ved at give nøie Aat paa Rordlyset, saavelsom andre besynderlige TittgsMa
· . . Ucklma-
har den brave Professor CeliZus udfundet en besynderlig Sag t Naturen, sont er sckxsg Omk-
Ujagnetnaalens Overeensstemmelse med Nordlyse·t.. Hvad Nytte Magneteeensstennnel«—
naalen har bragt ttl Veie ved Soefarten er bekiendt, men ogcdette tillige-, at den lc derved-
har sine sædvanlige Svinker, saaat den ungefaek Klokko g. om Mokgcncnsvjsck
mest imod den astltge· Side, hvorefter den vender sig imod Vestem og trekker sig
efterhaanden derimod indtil ungeseer Klokken·2 a 3 Eftermiddag, da den kan være
fra 10 Ul 20 MMUM Vcstllgekeettd om Morgettett: derefter gaaer den tilbage til.
Kkk Øster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
