Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap. Vl"l. cOm Rordlysekt »4s43
Bevis at det eri Luften, men-da.Nordlpset er saa uvist og ustadig vil det-være
umueligt at udsinde Mistvisningen. « » :
J det forige er talt om hvor hoit; et Rum man kunde holde for at Notle
sethaver iLuften. cBilde man nu spørge hvorshoit det-vises for vore-Øine? saa maae
det anmerkes, at man seer det nu for sig, nu noget hoit· oppe, nu lavt ved Horizon-
ten, nu lige over Hovedet-: saa atderi ersintet vistl at sætte; i Notge sees det ligesaa
ofte allerh-oiest oppe over Hovedet som lavere ned imod Horizotiten. J de Lande
som ligge hen imod Svnden, sees det ikke ofte sasa hoit i Veiret, men staaer ikkun
gierne visse Grader oppe paa Himmelenz« derover vil den Observation med Magnet-
naalen fornemmelig tilhøre de nordiske Landet · ; · .- .-.s — -
i
· En Ting mod-er endnu her at· spørge omi nsemlig om man ikke ogsaaimaaeOMMMvi
giore sig den Tanke , at ved den sydlige Pol skullekmerkes saadant et Veisrlys’?vcd Spdpos
Efter alle Formodninger synes dette meget uvisseSporsmaal at kunde besvares med lee-
Ja: thi samme Aarsager, som forvolde dette Lys hos den ene Pol, synes uden
Tvil »at være ved den anden, og af satnme·sAarsag·e·r» solger« ogsaa samme Virknin-
ger. Saavidt som er bekiendtfra den sydligstesPolIveed man sikkes—andetsen·dsat
der i’ mange Ting er stor Lighed, og, i dersom komsmekqf Luftens Beskaffenhed-,
den nærmeste Overeensstemmelse. Saa mangesSlutningers·som man hidindtil-har
giort sig om Nordlyset, dets Materie, Beskassenhe»d og Aarsag , staaer saa lige ind
ved begge Poler, atman aldrig kan tvile paa, at jo der sindes samme Slags Lys.
Matt vil stadfæste det med- den Erfarenhed, at de samme Verten og en ligeBeskas- .
senhed med Landenes Producter er at finde paa eens Vrede imod Sonder og Rovd.
Det erlet at begribe, at Luften vil falde eens, allerhelst hvor Landene nogenledes
med hoit eller lavt Land, med Soe og Vande, ligne hinanden Dette samme ,
maae man og troe i andre Tilfælde , Det vilde være seer underligt om een af Po-’
lerne var den anden saa ulig at derved var en saa betydelig Forikiel i Naturen som
imellem at have og feile Nordlyset. Saa meget kunde man gierne troe at der kan
være en Slags Forskiel, som imellem det Store og Mindre , o·g her kan ikke af-
giores hvilken af Delene den eenePol stuldetillegges frem for den anden. Skulle -
Kulden heri giore noget, maatte man troe at vi havde-mindst, thi Erfarenhed vil
bestyrke, at der findes mere Js og er koldere ved Sydpolen,.end ved Nordpolen
paa lige Grader fra dem. Dog maae man tilstaae, at det er vanskeligt at sætte
noget vist paa saa los en Slutning. Dette vilde sige nteget,. naar Kuldeti justvar
Moder til Nordlysets Phoenosmenon Skulde der-foer nogen Sammenligningi
den Sag gi-ores, maatte det blive saaledes, at Lyset .-og Blikken deraf skulde kunne
strekke sig nærmere hen imod Linien. Imidlertid kan der ikke siges noget paalidee
ligt derom , thi om man end kunde have hort en meget bereist Soemand at ville
rose sig af, at hanhavde væretsaa·langt henne i de sydlige Lande, at et Lys som
Rordlyset var der- bekiendtx, ’tor man ikke sette det for andet enderd axf en beretst«
Mand , der vel kunde være en Formodning ved en rimeligiSag, men derfore sikke
just erxuomstodeltgt.Vidnesbnrd. - Andetledesxker det tnedde ubekisendte Latide ved
Notdpolen, the- om Landene ere .ubekiendte,-fordi man ei for Js og farlige Reiser-
kan og tor komine der, saa er dog ikke nglxsetsnbekiendn der sees over fra dOem«
i » » 2 o er "
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
