Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4754 Om Rordlyset Cap.v11.
der hoit fra Jorden, udi andre Lande kunde sees, og hvor hoit det paa ethvert
Sted, især op over Horizontett, kan opstige: For Exempel , naar Lyset udbreder
sig over Zona frigida 233 Grad, og der da sporges: (1) hvorvidt det da kunde be-
straale Jordens Klode henimod Sonden efter Mr. de MajraiTs Hypothesm7 og (2)
hvor hoit samme Lys kan være tilsyne over Horizonten herudiKiobeiihavn, iParis
og· i»Rom? saa vil en Geometra svare: ad 1)atdetsSkinkanstrekke sig fra zom
frigtda imod Sanden indtil 38 Grader 58 Minut."Brede paa Jordens Klode,
det er 430 geographiske Mile hen udi Zona reist-Hara. Og ad 2) her iKiabenyavn,
som ligger paa 55 Grader 40 Minutetzxsskst e det stige 29 Grader 8 Minuter hoit
op over Horizonten i erden: ipar s paa 48 Grader 50 Minut. Brede, skulle
det sees 14 Grader hoit, og i Rom aa 41 Grader 50 Minut. Vrede , skulle dets
lade sig see indtil 4 Grad. 17 Minut. hoit. Imidlertid kan af dette Exempel nok-
som erfares, at alle de Nordlyse som paa 66—x— Graders Vrede blive seede at skyde
sig op til Zenith, maatte ufeilbarligen være tilsyne ikke allene her i Danmark og
Sverige, men ogsaa overalt i« Tydskland og Frankrige, og det alletider naar det
var klart Veir om Natteii ; ja man maatte vente at de skulle oftere-sees i disse Lande
end i Granland, Iolaiid og den nordligste Deel af Morge, fordi der i Not-
den er Himmelen mange Gange om Vinteren skiult med et tykt Frostgov eller
Taage, som gemenligen opstiger af Havet og Fiordene, og des foruden om Som-
meren ere Nætter-tie saa lyse, at det omtalte Luftskin der ikke kan blive synligt; men
i de andre sydlige Lande derimod er Nætteriie paa den Tid morkere, og Veirliget
eller Luften om Vinteren klarere og renere.
Hr. Barhov fremforer folgende Bevis imod den Mening, atNordlyset skulle
staae over vor Athmosphoere: (1) Dersom Nordlyset havde sit Sted over vor
Athmosphære, maatte det formedelst sin Hoide kunde sees overalt, ligesaavel under
Linieii som i de nordlige Lande; hvilket dog er besundet ikke saa at være. —2) Var
Nordlysetj11 erklære coelelki, maatte det enten opholde sig over alt, eller paa en
viß Sted. Var det paa en viß Sted, maatte det, formedelst Jordeiis aarlige
Vevegelse, komme nu nærmere til Jordkuglen, nu være længere derfra. Var det
overalt in ædlere-, maatte det og blive seet overalt. Begge Tiiig besindes anderle-
des. (3) Dersom Nordlyset var over vor Athmosphcere og havde ingen Come-
rioti med vores Jordkugle, maatte det bestandigen have sin udvortes Bevegelse fra
Østeii til Vesten, ligesom andre Legemer paa Himmelen; hvilket dog ikke forholder
sig saa. Her merkes, at der er i det foregaaende viist, atAutor ved den udvortes
Bevegelse forstaaer den hele samlede Materie af Nordlyset, som nu burde stedse
havt , efter denne Hypothesin, en ligesaa ordentlig Gang, sont Maanen haver fra
Øster til Vester. (4) At Rordlysets Figur, Situation og Conleurer altid er an- .
derledes, saa at Tvendes Observationer end og paa middelmaadig Distance give
bevisligt nok tilkiende, at det staaer ikke synderlig hoit over Jorden. ·(5) Dersom
erdlyset skulde have en seer stor Høide over Athmo«sphæren, maatte det ved den
indvortes Bevegelse, hvorefter det i et Øieblik kan udbrede sig mange Grader over
Himmelen, vcere af en ubegribelig Hastighed, efterdi det er let at begribe, atBe-
vegelseus Hastighed maatte tage seer til paa en stor Distance iProportion n3e·d
’ · — · - an re
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
