Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cap.vll.· Otn Nordlystt. 457
for Damper og Dunster som opstege fra Jorden i Luftett , og der samlede sig , li-
gesom det kunde indtreffe; nogle bleve at·1tændte med sterk Magt ogKnald som Tor-
den og Lynild , andre med en forunderlig stersk Blinkett som Korumod; nogle for-
tæredes i en Hast, efterdi de havde kun en lidenDeel at tære paa, fomhastigeLust-
syn, Stierneskud og flere; andre havde en stor Hob Materie og derfore kunde vare »
længe , hvoriblant vel Notdlyset skulle være. Artikoteljs Tanker ere heri ganske
fornuftige Han mente, at naar mange torre Datnper vare samlede i Luften-
kunde de ikke i en Hast udbrændes, som ved etStierneskud, Fakler og deslige, men
naar Materien i Mængde er samled og antændes, behover den Tid til at brænde
ud, og deraf skulde de store Nordlhs have deres Oprindelse. De mange Skikkel-
ser som de brændende Luftson have, foraarsages paa een Maade, nemlig ligesom de
.torre, dog ei alt for torre Damper fordele sig rundt om i Luften, nu som Bielker
eller Støtter, nu som runde Kare, nu udspire i mange Aarer, saaledes faaer de
og Skikkelser naar kun Materien er ·t·or nok til at satte og tænde Jld, og at brænde
naar den rorer ved den snbtile Spiritus, som han holder for-er det sierde Element,
der som en Jld antænder det ovrige. s
Disse Tanker , ihvorvel de holde ikke alle Stik ved de Anmerkninger man
haver over Nordlyset, ere dog saa forstandige, at manmaae undre over, hvor de
efterfølgende Daarligheder kunde komme ind. Imidlertid antoge dog de gamle
Philosopher disse Aristotelis Tanker om Notdlysetz og omendskiont de i et og an-
det give dem en anden Klædnittg , gaaer det dog alt ud paa det samme; ja end og
ivoreTider lade store Philosophi at være af samme Mening, thinaar Baron Woltk
saaledes exprimerer sig, at det er et umodent Tordenveir, er det samme sagt
med andre Ord. Denne Mening haver ogsaa sine Vanskeligheder; thi Farverne
allene ved Buett har giort saa meget, at Baroit Wollf saae, at det kunde ikke
være en DIlaterieiLuften der var anstukken, saa athan strax faldt sra denne Mening.
Den jenailke Hosraad og Prof. G. C. Hamberger siger i sineElemenris Physices«
naar han skal beskrive Nordlyseh at der opfyldes en stor Strekningi Luften med bræn-
dende Damver, som der længe opholde sig , og dette kaldes Nordlyset, fordi det
mest merkes imod Nordett: J Rorge fremviser det brede Buer, som have Regn-
buens Farver, hvortil dog synes at maae være en anden Aarsag; i den sierde Edi-
tion peg. 477s
Afgangne Borgemester Johntt Andersen i Hamborg har ogsaa, i sitt Be-
skrivelse over Jsland, rort noget ved Nordlyser Hatts Mening gaaer noget nær
ud paa det forige, at Nordlyset skulde have sin Begyndelse as mange Svoveldun-
sters hastige ·Amændelse, som maaskee meget hoit oppe iLusten, hvor mattgeDant-
per af adskillige Slags Arter ere, stode sammen, hvilke ved en fugtig Kitld saale-
des presscs sAMtMU og gidtes tykke-, at de komme i«Brand, og som en Lystild ud-
kaste klare Straaler. Man seer af alt dette, at han anseer dersom et Slags Fyr-
verkerie, eller pyrotechnisk Virkning,og at han folger Barote Wolfk og Andres Mening.’
Hati beskriver det paa saadan Maade , at det meget ligner solgende Lemerys Ex-
periment: Blander man stsodt Svovel nted Fiilspott af Jern og gior det lidt-sug-
cig, da antændes det strax; men gravet man det i nogen Mængde i Jorden, da
Mtttttt skyder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
