Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
460 Om Nordlyset. Cap. V11.
oppe i Athmosphæren" og i dens øverste Deel. Siden: at Nordlyset er ikke en
Materie som brænder selv, heller ikke en phosphorisk eller electrisk Materie som
selv har Lys, men at det er vandagtige Dampe i Luften, som have deres Lys an-
den- Steds fra , og derpaa: hvorfra Lyset kommer. Det kan ikke komme fra
Solen, Maanen, eller Stiernerne, men det haver sit Skin Nord fra.
Videre fremsetter han sin Mening: at Nordlyset synes at bestaae afDnnste
der kan have deres Skin, Glands og Lys af den Mængder som sindes om Nord-
polen. Han paastaaet at der ere Jsbierge paa Grsnland, som vel altid har
været, men at Isen nu i et par Secula er overmaade tilvoren ved Drivis som har
tiltæppet for Øster B-øygden: Han viser , at paa Groniand falder ikke saa meget
Snee, at Jsen jo har Leilighed altid at være bar, og beviser derpaa med de Seilem
lendes Ersarenl)ed, at Js virkelig giver Skin i Luften, saa at de mange Mile kan
forud see en Skimring deraf , og vide at boye derfra. Det er og Jsens Natur at
imodtage og reflectere alt Skin ligesom et Speil og flere Ting. Haii anforer
at Skyerne repræsentere Lys og Skin af Jorden, som ved Jldebrande er beviist-:
ligeledes anforer han og derved Sildely·sning, og at Maanens, Stierners og anden
Lysning kan samles i Isen og derfra reflecteres til Skyerne, holder han for er be
viist i Grønland. Af dette skal Mueligheden idenne Mening vises.
Herved opløses de tvende store Knuder: hvorfore det ikke sees overalt? og
hvorfore det ikke er seet i gamle Tider? Den første opløses derved , at Jordens
Munding giver en Skygge for de længst henliggende Lande ved Linien, thi naar tnan
setter Athmosphæren 4. Mile hoit, efter de flestes Mening, kan ved Udregning Lyset
deroppe fra sees 12 Grader Ssonden sor: det kan og være, at det lyse Skin kan
propageres eller forflyttes til andreMaterier af samme Slags. Den anden Van-
skelighed falder ved Jsens Tilvext, og om man ikke regner den tilstrekkelig i saa kort
Tid, ansores, at Jsen er nu mere frie , da ikke det høie Land skygger derfor, som
da den allene var bag ved Grønland; iligemaade kanJordens sphceroidiske Skik-
kelse hertil contribuere. Derpaa anserer Amor nogle Forandringer ved-erns
Tilvext og Aftagelse, hvorved han setter dette, at man kan vente Forandring, og
at det er ingen Følge i Naturen formedelst dens Svækkelse, at Js skal vore til-.
Naar han’ kommer til Nordlyset igien holder han for , at de Luftsyne som
de Gamle have observered, har ikke altid været Nordlys-, ont end Bestrivelseti no-
gest ligner. Aarsagen til den-indvortes Bevegelse i Lyset kan man«—let sindei Luf-
tens Lethed og Bevegelighed, allerhelst naar den nederste Luft gaaer imod den øver-
ste. Dette sees og ved Strøm og Vind imod hinandeii i Seen. Deri contraire
Bevegel—se som Materien har imod Vinden , udleder han deraf, at den tyndere Luft
maae vige naar den tyngere synker derneds i, da den formedelst anden Modstand
paa Siderne maae skyde sig op. Dens naturlige Art er at soge Eentruniz derfor
breder den sig ud, og finder mindst Modstand astykkere Luft som trekker den— med
sigc Dette sees og opløses best ved Strom iSoem’ Derefter fremforer han
Aarsag hvorfore Regnbue-Farverne vise sig best naar Nordlys haver en v»iß Høide
paa Himmelen. Siden besvarer han det Spsorsmaale hvorfore ikke Lyset ligesaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
