Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap.Vll. · Om Rordlyfet. 463
trykt. Bemeldte Obfervation bestaaer fornemmeligen deri, at Nordlysetvirker hos
Magnetnaalen, hvilket ikke Jspartiklerne, det man medVißhed veed,gi-ore. Dette
Bevis synes at være som Herkulis Rolle: det synes at fælde uden Opreisning.
Hvad Hr. Barnov selv vilde svaret hertil veed jeg ikke , jeg tor heller ikke med no-
gen viß Forsikkring give Svar paa hans vegne; dog kan jeg anfore en besynderlig
Sag. Mati skal have erfaret dettei Gronland: at naar det er en meget sterk
Kulde ,. og man vil drage ud paa Isen med en Compaß, lkal den blive ganske uro-
lig og vild, saa at man slet ikke kan rette sig derefter. Hr. Professor Egede her
har derom skreved et par Gange hen til Gremland for at faae nærinere«Forfikkring
deront, men det er bleven forfomtz saa at man endnu ikke kan sige noget derom til
visse. Opdagelsen var værd at fryse nogle Timer sor. Det kan ikke være urime-
ligt, atKulden gior nogen Forandring iMetaller saavel som iMagnetenseiHuvijsz
men man maatte vide hvordan? Nordlpset kunde uden Jspartikler formedelst
Bevegelse i Luften og visse Partiklers Drift foraarsage Forandring hos Ma-
sgnetnaalen.
Den Knude, at man i de varme Lande maatte formedelst mange Dampe
see Nordlys nok, har HrBarhov besvaret ved den Anmerkning om Jordens Ran-
ding, som betager at Lyset, hvoraf de skulle faae Skin, kan ei rekke frem. Hans
Observationer om Materiens Drift, og hvorledes den trekker sig frem er nye. Det
lader at være underligt, at den siden af Andre er ikke anfvrt Malt skulde snart
troe at den efter een Mands Vidnesbyrd maae være mißtænkt, men mig er for-
sikkred, at det og tillige af flere er agtet. Derfoni Andre kan og vil paatage sig
den Umage at give Agt derpaa , skal det nok erfares, allene at der vil en god og
synderlig Agtfomhed til om man skal blive viß i fin Sag.
Førend jeg forlader Hr. Barhov maae jeg anfore en Feil som har indsne-
get sig, Hovedsagen uvedkommende. Han anfører Oelandet eller Trttndhiem
at skulle ligge paa 66 Graders Polhoide; da det dog ikke vil blive fuldkommen 64.
endskiont man haver det med nogen Forskiel imellem Autores anfat: ligeledes setter
han Athmofphcereti ikkun at være 4 Mile i Veiret; da den dog, efter de beste
Merker og Udregninger, vil nok blive mere en dobbelt saa hvi; men ikke høiere end
4 Mile, og neppe saa h-oit, kan de vaade og fugtige Dampe komme, hvorpaa han
troer Lyset skal kunde brydes.
den sorste Knude: enten de virkelig settes i Brand, eller de faae allene en Kraft til
at lyse. De som forstaae Ehymien finde heri mange Ting, som ere rimelige og
overeensstemmende med deres Erfarenhed De holde derfor med den Mening, at
Dunstene virkeligen antændes. Her kan efter deres Tanker mange Ting ved
Nordlyset lade sig forklare ved en Giceren eller stridige Tings Sammenkomst, og
M
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
