Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J
Cap.VtIl. Om Rorges Hav. 471
f J denne ganskeStrekning, ja end og idenistdrsteDeel af den efterfølgende,
er paa den norske Side ingen Flod og Ebbe, hvilket synes endnu saa meget under-
ligere, sotn der lige tvert over paa den engellke og ikotike Side falder sterk Flod;
ligesaa paa Vestkanten uden for Jylland og Nederlandene: derimod, saa vidt
Aavningen mod Østersøen rekker, er der ingen, hvilket falder efter Flods og Evbes
Natur strax i Øinene Ved denne Deel af Seen; men synes at være underliger
Norden for Lindesnaes, hvilket kotnmer deels af samme Aarsag, efterdi Vandets
der er hoiere iØsterfoen, ikke saa strax kan falde saa meget atFloden kan tnerkes,
men behover vidtløftigt Rum at tidskyde i , deels ogsaa for det smalle Rum der er
i Canaleti, der ikke hastigt nok kan ud og indlade det lobende Vand, hvilket vist
nok ogsaa giør noget til, .at Vandet maae ved den norske Kant staae hoiera « Jeg
troer sikkert, at dersom der havde været rumligere Giennemle i Canalem havde
Flodett været kiendelig maastee til Lindesnces, iden. Sted den er det nu ikktm no-
get Sanden for Bergen. Strømmen i denne forste Deel falder mest fra Øster-
soen paa den norfke Side. Derimod falder den anderledes paa den Jydike og
Engelska Paa den norike Side harden sin almindelige Aarsag fra det hoiere
Vand i Østeksoen, uden det trejfer ind , at Stortn og uroligt Veir gior nogen
Forandring deri. - "
J denne Strektting merkes fornemmelig det der kaldes høit-og lavt Vand; —
thi da ingen ordentlig Flod gior Forandring i Vandet, men det kan staae nogle
Dage i stille Veir, uden at stige eller falde det allermindste, katt all Forandring
farer merkes, og er det hsoie og lave Vatid altid Tegn til visse tilkomman
vetr. -
Denne Deel af Nordsoen har ikke været agtet saa silkertg For et par
Hundrede Aar og mere er det bekiendt afFiskefangst, især slog Sildeti godt til
pa«x ijgsidenz derpaa tog det af, og melder allerede Peder Claulldn om denne
Forandring J foer katl sees og strittes af ham , at Folk har for deri Tid fogt paa
Fiskerie hen ad Viigsiven, ligefoln siden til Fiskevarene paa den ttordlige Side af
Nok·ge· Derpaa er JeskensGang forandret indtil nu ivore Tider, da de Svenske
gioee igieii god Fangstz meti det synes derimod paa mange Steder at slaae feil i
Nokgc· Dcc cc merkeligc med den Slags Filk der har sin osdentlige Gemg paa
visse Aarets Tider, at den ogsaa soger sine visse Steder- Der kan treffe de sine-n-
dclser af Forandritig eller nogetNi2t ved Gritnden, at etSted forlades idet mindste
for en Tid, og naar et Nyt er antaget, synes det ligesom all nye Yngel foger tll
sit sædvanlige eller Fodested·» Ved Romsdalkn , hvor Fiskeriet i lang Tid var
godt, kagitzset russtsk Skib Just l Jndlobet hvor Sildett havde fm Gang, fiden har
da staaet feil aarlig, og mange ville paastaae ved videre saadan Erfaring, atdette
og intet andet er Aarsagen. Jeg veed meget vel at en Deel holder for, at Hvalen
zxxch Silden, efter eget Tykke eller en Slags Bestytelse: men det er ikke saa:
Hvert og mange rasende andre Fiske følge-den sont deres Spisekamtner, og det er
mueligt at en liden Svarnt til et vist Sted kan forjage-.
Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
