Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap.1x; Om Ebbe og Flod.««" 4·7"9
De forste Meninger bleve derfor ikke lykkelige. Nogle holdte for, at iHa-· Avikillige
vets Grund vare store Svælg, hvori Vandet blev indsluget og itdkasted: at der Mstlkngrkslf
var Aarer der holdte en Slags Samling eller Correspondence imellem alle Hav,
saa at det ene Hav paa denne Vei kunde meddele det andet af slt Vand, men at
der tillige vare Aabninger i Afgrunden, hvor Vandet kunde trykkes ind og skydes
op. Andre gik ikke engang saa naturlig til Verks, men sluttede , at der var et
Slags levende Ereature, eller om de kunde kaldes Geister, der trekkede Vandet til
sig og aande-de det ud. Athemac Ktrcherus siger, at de statuerede terreni imi-
maljs refpjratjonemz efter den Mening skulde vel den hele Jordklode selv være
dette Dyr der pustede og aandede saaledes: Andre igien meende, at Forandringen
iHavet kom af en underjordisk Ild , hvorved Vandet blev sat i Kog, bublede og
faldt ned. Endskiont enhver kunde see, at saadan Aarsag ikke kunde give saa or-
dentlig Virktiing, holdte dog adskillige dermed. Nogle setre den Aarsag: at der
var indsluttet under Vandet en Deel Luft, hvilken gik op med Magt, og drev Ha-
vet fort indtil det naaede Strandbredden, hvor det sandt Modstand og dreves til-
bage med samme Magt.
Af de Gamle er uden Tvil Pluearcbus deit ældste, der er saldett paa
at udlede Aarsagen fra Maanens Gang , fra dens Tynge og Trykkel«e, og lige-
ledes as den Modstand fra Jorden der hindrede hamat komlne dette Centrum
nærmere Plinius havde Anledning til mere Erfarenhed, men kunde endnulikke
udvikkle Sagen, endskiont hatt var paa Veien. Saaledes lobe Meningertte om
Ebbe og Flod indtil den bekiendte Naturkyndige Galj1æus vilde udsesgeEbbe og
Flod af Jordens dobbelte Bevegelse. Den ene som skeer aarlig til og fra Vende-
kredsene, og den anden Daglige om dens Axe- Hati meente, at ligesoln Jordeki
ved en ulige Bevegelse rykker mod Østen, sem skulde Havet, hvorunder ere Huler
iJordeti sont meget indsluttes i , trekke sig tilbage til Vestett, derved skyde sig seent
· mod Landet , og falde tilbage ved sin egen Tyngde. Hvorledes dette skeer kunde
seesi et Fad Vand: naar det trekkes, og Bevegelsen er i det ringeste ulig, saa
rompler det op paa Bredden, uden at forandre synderlig sin Holde iMidten. Ved
denne Slutning blev ham dog tvungen at sette Jordens Gang noget ulige , og dens
Bevegelse hastigere om Natten end om Dagen: ligeledes at Floden maatte opstige
paa de vestlige Kyster om Natten, og paa de Østlige om Dagen. Dette kunde
han ei slippe vel fra efter rigtige Observationey hvorfor han og har hiulpet sig med
dem han havde. Imidlertid holdte dog Walljlius i en Dissertation denne Mening
for fornuftig , dog med den Indskrenkning at Maanens Bevegelse maae og nsoise
agtes. Galfendus er ham heller ikke sem meget imod, men andre Naturkyndige
des mere, i scer Fr. Euler, allethelst Galjlaeus setter en Aarsag der er saa orden«t-
lig , at Ebbe og lod maatte nesten hver Dag falde ligesaci rigtig ind paa samme
Klokkes1«rt som Skyggen paa Solskiveli, eller og, ont den skulde hindres as Havets
ulige Bevegelse ved Stornt eller Stille, kunde aldrig nogen rigtig udregnes forud,
formedelst Veirets Uvißhed. Nogle have taget deres Tilflugt til den udvidende
Kraft der er ved Varmen. I Anledning dera·f skulde Vandet , som as Solens
Hede,
de Gamle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
