Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cap. IX; Om Ebbe og Flod. 481
til, var der ingen Tvil tilbage, at det jo gik saa til. At bygge paa Forsøg, horde
kun smaae Aander til-—
Imidlertid saae Neuton Svagheden af Carteiij Setning, og at en stor Nei-ton-.
Deel af Ebbe og Flods Bestasseiil)ed,« kunde ikke slaae ind dermed. Her maatte
derfor legges en anden-Grund: Virkningerne maatte nøiere overveies. Neuton
havde i sær opholde sig ved den Egenskab, der sindes hos alle Legeme, at de have
en Tyngde eller en Kraft at trekke til sig. Denne Egenskab , var merket af Na-
turkyndige, men de have ikke troffet den lykkeligste Forklaring: thi enten en qiiali—
tas 0cculte- en inagnetiik Kraft , eller noget af carrefij optænkte Hvirvler lkulde
giore det, var man endnu ikke kommen Sagen nær nok. Neutoii tog sig derpaa
for , baade ved Forsog at afveie Maadeii af denne Tyngde og Trykkelse og at ud-
regne den. f Den forste Kraft, der foraarsagede denne Tisykkelse ophoidte han sig-
ikke ved, uden at der maatte settes enSlags vis centrjpeta, der er ligesaa vis; som
en magnetisk Kraft , omendlkiont man ikke veed hvorledes den virker. Imidlertid
benyttede Neut011 sig af Keplerj og andres Udregninger over Planeternes Gang,
saavelsom egne Obfervationer; deraf blev beviist, at i alle Legeme var en lige
Tyngde: at denne Tyngde virker vexelvis i alle Legeme; saa at ikke eet Legem fal-’
der, men begge , og mode hinanden paa Veien, dog er Kraftenstorst hos det
Storm, efterdidet har mere Materie,—og derfor hefter det Mindre i sin Bevegelsez·
jo længere nu saadanne Legeme, der skal trekke og trykke hverandre, ere fra hinan–
den, des mindre Bevegelse, og jo nærmere des sterkere: derafkommer det, at Le-
geme her ved Jorden oven fra falde 15 Fod iden forste Secund , da de derimod-
kunde ikke lobe længere i et heelt Minut, naar de ere saa langt borte fra Jorden
som Maanen, hvilket er just dens Gang; — —
Ved denne indbyrdes Tyngde og Trykkelse er det Planeterne drives om-
Solen, og Maanen om Planeterne; Jorden trekker Maaiien og Maanen Jorden
med dens Parte: Solen trekker Jorden og de andre Planeter med deres Draban-.
tere, og de trekke Solen «og hverandre efter en viß Regel. Ved dette Systema
forklares ikke allene de himmelske Legemers Bevegelse, men ogsaa Ebbe og Flod
Maanen trekker Jorden med dens Dele, følgeligen ogsaa Vandet i Havet, og det-
mest, hvor det er næst. Deii halve Deel af Jorden vender altid imod Maanen ,-
og er den nærmest; og den Piinct er den nærmeste hvor Maanen staaer lige over
eller i dens Meridian. Derhen samles og trekkes Vandet mest fra alle Sider.’
Den fravendte Side er længst fra Maanen , og just den Punrt længst borte, der
staaer lige under i samme Linie, hvor den staaer midt over; paa detSted kan Van-.’
det ikke trekkes saa meget som paa de nærmere , og derfore beholder ligesom sin
fulde Hende, der aftager paa begge Sider ligesom Stedet-tie ere Maanen nær.
Midt imellem begge disse hoie Pinicter, som er 90 Grader paa hver Side, er Van-
det laveste; stod nu Maanen stille paa et Sted og Jorden ligesaa, og der var over-.
alt Hav, vilde denne Trekkelse forandre Jordens Rundhed og giore den langag-
tig; efterdi den maatte ophøies over og utider,· og indknibes paa Mellenistedet.
P p p Efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
